
Prisen er stabil på tyske slagtesvin.
Den seneste notereing er uændret på 1,37 euro pr. kg svarende til 10,21 kr. Det meddeler Danske Svineproducenter.
»På grund af jul og nytår og de dermed manglende slagtedage er der opstået en udbudspukkel på det tyske slagtesvinemarked, som nu skal afsættes hurtigst muligt.
Ikke desto mindre kan den tyske slagtesvinenotering p.t. holde det nuværende prisniveau, da udbudspresset allerede inden jul førte til et prisfald. Den tyske omsætterorganisation VEZG ændrer derfor ikke den officielle tyske slagtesvinenotering i dag (onsdag, red.)«, anfører producentforeningen i en markedskommentar.
Kommentarer