Hærværks-mistænkt får forlænget varetægtsfængsling

Teenageren, der er mistænkt for hærværk mod minkfarme, har fået forlænget varetægtsfængslingen.

Varetægtsfængslingen af den 16-årige, der sammen med en 15-årig er sigtet for at stå bag hærværk mod minkfarme i Sydjylland, er endnu engang ved retten blevet forlænget fire uger. Det oplyser politikommissær Torben Kloster ved lokalpolitiet i Varde.

Den unge blev sammen med den 15-årige anholdt kort efter nytår, efter en minkfarm ved Ølgod igen var blevet udsat for hærværk. Også i sommeren 2014 blev minkfarme og en kombineret svine- og griseavler udsat for hærværk. Det er uvist, om hvad de to teenagere præcis er sigtet for, eftersom sagen føres for lukkede døre af hensyn til efterforskningen.

Den 16-årige er varetægtsfængslet ved en ungdomsinstitution. Politiet har anmodet om at få forlænget varetægtsfængslingen, eftersom de endnu ikke har tilvejebragt nok beviser i sagen.

Den 15-årige er fortsat sigtet, men på fri fod.

Emneord

pelsdyravl

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle