Høst med gamle maskiner samler familien

Gamle maskiner er ikke kun charmerende. Brugen af dem kan skabe fællesskab om høsten.

Når der presses halm på slægtsgården Dyrkærgård, nord for Horsens, foregår det med nogle ældre maskiner. Det betyder, at hele familien hjælper til for at få halmen i hus. 

"I går da vi kørte halm ind, var hele familien samlet om det. Der var nogen til at presse, nogen kørte halm ind, og så var der nogen oppe på loftet. Hvis vi havde brugt moderne maskiner, så havde der bare siddet én mand på presseren, og så havde der siddet én mand inde i den traktor, der samler halm op. Her er der lidt mere familielandbrug over det, og det kan jeg godt lide," siger Thomas Valentin.  

Traktoren er en Case IH fra 1994, og presseren er ældre endnu:

"Presseren overtog vi fra min morfar, dengang han gik på pension," siger Thomas valentin. 

Der er tale om en New Holland fra 1981. Thomas Valentin finder en vis charme ved de ældre maskiner:

"De gamle maskiner ser man sjældent nu om dage, når man kører igennem det danske landskab. Det er også noget, jeg synes er spændende ved dem," siger Thomas Valentin.

De ældre maskiner er lidt simplere, og det er noget, der tiltaler Thomas valentin. 

"Jeg synes også, at det er lidt sjovere med det gamle, fordi man har lidt mere føling med tingene. Det er mere simpelt. Der er ikke så meget elektronik - det er mere mekanisk. Det kan jeg godt lide. Men der er ingen tvivl om, at jeg også godt kan lide at køre nye maskiner," siger Thomas Valentin. 

Ældre maskiner er en Praktisk nødvendighed 

Halmballerne køres hjem til gården, hvor de gemmes til vinter.

"Vi har et gammelt halmloft, hvor vi bruger en transportør til at lægge halmen op, og så fodrer vi kreaturerne med det om vinteren," siger Thomas Valentin. 

Det er ikke kun ren nostalgi med de gamle maskiner. På Dyrkærgård er det en nødvendighed at bruge den ældre halmpresser.

"Lige præcis det her system med, at vi kan presse små baller og lægge dem op på loftet, det er noget, der dur. Der er nemlig ikke plads til, at vi kan have store halmballer oppe på loftet - det kan det nemlig ikke holde til. Det er en gammel bindestald, der er bygget af kampesten. Derfor er der ikke så meget plads, at vi kan komme rundt derinde med maskiner. Så de små baller er det, der er nødvendigt for os, og for at vi kan drive vores landbrug med de slagtekreaturer, vi har," siger Thomas Valentin.

På Dyrkærgård har de ni moderdyr af racen Charolais. Det er planteavlen, der er gårdens primære bedriftsform, og på de 120 hektar dyrkes der vinterbyg, maltbyg og hvede. Gården ejes af Thomas Valentins far, Flemming Nielsen, som er 5. generation på slægtsgården. 

I sidste uge blev der høstet vinterbyg på Dyrkærgård. Det er halmen herfra, der blev presset mandag. 

Med de indsendte billeder deltager Thomas Valentin i Skyd høsten bedst. Her kan han både vinde en høstlagkage til hele høstholdet samt hovedpræmien, i form af en høstfest til en værdi af 25.000 kr. Vil du også deltage Skyd høsten? Så klik her

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækingen om en supersej DJI Phantom 3 Advanced drone til en værdi af 6000 kr: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

Faktaboks

Skyd høsten først

Alle afgrøder er blevet høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle indsendere af henholdsvis fotos af frugt og grønt samt alle yderligere trækkes lod om to iPad mini til værdi 2.999 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind en iPhone SE, værdi 3.699 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle