Høsten tegner til at blive 36 procent under 10 års gennemsnit, og så stor afvigelse fra normalen er ikke set i 100 år.
Årets kornhøst kommer til at gå over i historien. Det viser LandbrugsAvisens høstprognose.
Med en forventet kornhøst på 6,1 mio. ton nu, hvor 70 procent er høstet, er resultatet det ringeste i mange år. Til sammenligning var høsten sidste år på 10 mio. ton. Der mangler altså næsten 40 procent, hvilket dels skyldes tørken i år, dels det våde efterår, som resulterede i, at vintersæd med høje udbytter blev konverteret til vårsæd med lavere udbytter.
Nu var 2017 et godt høstår, men 2018-høsten tegner til at blive 36 procent under 10 års gennemsnit, og det er helt usædvanlig lavt.
På niveau med 60erne
Årets høst på 6,1 mio. ton svarer til, hvad der var niveauet for kornhøsten for 50 år siden. I 1960erne lå høstens størrelse på 5-6,8 mio. ton.
Målt på vægten er det den ringeste høst siden 1976, hvor kornhøsten var 5,9 mio. ton, og det var på et 13 procent større areal. I 1970’erne var en genemsnitshøst 6,8 mio. ton, mens ti års gennemsnit i dag er 9,4 mio. ton, så afvigelsen var ikke så markant som i år.
Mange husker 1992 som et tørkeår, og da var kornhøsten på 6,9 mio. ton. Det var 21 procent under 10 års gennemsnit dengang og altså 13 procent bedre, end høsten forventes i år.
Hos Danmarks Statistik kan man finde kornhøstens størrelse tilbage til 1920. Indtil 60erne var kornarealet 10-20 procent lavere end i dag. Kornarealet toppede i 1979 med 1,85 mio. hektar, 20 procent over i dag.
Jo længere man kommer tilbage, des mindre var den danske kornhøst, fordi udbytterne var lavere og arealerne mindre. Hvis man ser på det enkelte år i forhold til en normalhøst, trækker høst 2018 også markante spor med en høst 39 procent under 10 års gennemsnit. Så stor udbyttenedgang kan man ikke finde andre år i de tilgængelige data siden 1920.
De største afvigelser fra normalen var i 1992, 1941 og 1920, hvor høsten var lige godt 20 procent under 10 års gennemsnit.
Større usikkerhed
Prognosen er baseret på LandbrugsAvisens høstbarometer, der hver uge henter data hos landbrugskonsulenter over hele landet. Da kornhøsten kun er 70 procent i hus, kan der ske justeringer. De sidste marker, der mangler at blive høstet, kan være de bedste, som har fået mest vand og derfor ikke er afmodnet endnu. Udbytteniveauet er dog så langt fra det normale, at det langtfra kan opveje situationen. Der er også faktorer, der trækker den modsatte vej. Flere steder har husdyrproducenter valgt at høste kornmarkerne som helsæd til ensilage for at få foder nok til vinteren. Dermed bliver disse marker ikke til kerne.
Endelig er udbytteniveauerne så langt fra det normale, at der vil være større usikkerhed end normalt på prognosen.
