Her er Socialdemokraternes landbrugspolitik: Investeringsfond på 2 mia.

Spørgsmål til Orla Hav, medlem af folketinget og ordfører for landbrug og fødevarer hos Socialdemokraterne.

Hvad er landbrugets største udfordringer og hvad skal der ske af konkrete initiativer på landbrugs- og fødevareområdet efter valget, hvis du og dit parti skulle bestemme?

"Landbruget er presset på flere områder. Derfor ønsker vi grundlæggende, at give endnu bedre muligheder for landbruget, så det kan fastholde betydningen for dansk økonomi.

En af udfordringerne er den høje gæld og svage kapitalisering, som mange landbrugsdrifter kæmper med. Det hæmmer mulighederne for at investere i en mere moderne produktion, der kan konkurrere på det globale fødevaremarked. Vi vil derfor oprette en investeringsfond for landbruget med mindst 2 mia. kr. Fonden skal understøtte økonomisk sunde investeringer, så der forbedrer bedrifterne.

En anden aktuel udfordring for dansk landbrug er Ruslands boykot af EU-varer. Det er en situation vi tager meget alvorlig, men det er et EU-problem, der skal løses i EU-regi. Derfor var det også glædeligt, da EU efter dansk pres oprettede et midlertidigt lager for svinekød. Vi vil også fremover arbejde for, at der findes konstruktive løsninger på EU-niveau, der afhjælper den svære situation danske landmænd er i."

Hvilken udvikling ser du gerne for dansk landbrug i fremtiden? 

"Arbejdet for mere økologi og bæredygtighed står helt centralt for Socialdemokraterne. Men det er en ikke en udvikling, der kommer af sig selv, og derfor har vi også taget mange initiativer for at hjælpe udviklingen og landmændene på vej.

Der er for eksempel afsat 850 mio. kr. til nye miljøvenlige staldanlæg, og med Økologiplan Danmark afsætter vi over 100 mio. kr. til udviklingen af økologien i landbruget. Samtidig har vi bestemt, at de offentlige køkkener skal gå forrest i den økologiske omstilling, så vores mål om fordoble det økologiske areal inden 2020 skal nås. Det er en stor prioritering for os."

Hvad er efter din mening de vigtigste tendenser, som dansk landbrug skal tage bestik af i fremtiden?

"Vi ønsker, at Danmark også fremover er et landbrugsland. Derfor står vi med et afgørende valg for dansk landbrug: enten skal vi satse på at producere så meget og så billigt som muligt, eller også skal vi satse på kvalitet og bæredygtighed. For Socialdemokraterne er der ingen tvivl om, at det sidste skaber et sundt landbrug med vækst og beskæftigelse.

Vi kommer aldrig til at konkurrere med de lave lønninger de giver i tyskland og Østeuropa, og derfor skal holde os ude af det ræs mod bunden. For danske fødevarer efterspørges i udlandet for deres høje kvalitet, og det er den vej, vi skal gå. Derfor er det helt afgørende, at vi fortsat satser på bæredygtighed med fokus på økologi, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og et sundt miljø. "

 

LÆS INTERVIEWS MED FØDEVAREORDFØRERE

Landbrugsavisen.dk har interviewet alle ordførere og stillet kritiske spørgsmål til deres landbrugspolitik. Bliv klogere på deres holdninger i vores interviews.

Mette Bock: Vi vil bide VKO i haserne efter valget

Venstre: Valget er afgørende for »det landbrug, vi kender«

DF-politiker: Kvælstof-debat løber let af sporet

Konservativ: Undergødskning koster regnskov i Sydamerika

Kristendemokrater vil bevare selvejet med loft over landbrugsstørrelser

Radikale: Ingen grund til at lempe gødningsregler

S-politiker: Landbruget har malet sig op i et hjørne i miljødebatten

Alternativet: Landbruget skal være 100 pct. økologisk om 25 år

SF: Landmænd skal dele gevinsten ved mere gødskning

Enhedslisten: Drænvandsmålinger kan ikke bruges til noget

PARTIERNES LANDBRUGSPOLITIK: 

LandbrugsAvisen har bedt alle partierne svare på tre centrale spørgsmål om landbrugets fremtid. Se deres svar her.

Faktaboks

De andre partiers landbrugspolitik: 

Liberal Alliance

Radikale Venstre

Konservative Folkeparti

Socialistisk Folkeparti

Dansk Folkeparti

Venstre

Enhedslisten

Kristendemokraterne

Alternativet

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle