Historien om bondemanden der blev godsejer

Det var rasende koldt. Så koldt, at de ikke turde stoppe motoren på deres Mercedes diesel af frygt for, at den ikke kunne startes igen.

Bygningen så utilnærmelig ud med frost både indvendigt og udvendigt på vinduerne. Forfalden var den også.

I det hele taget var det vel nærmest naturstridigt, at Karl og Martha Nielsen kiggede på Nørholm gods med henblik på at købe det.

13 år før havde de købt deres første gård ved Grauballe - næsten lige så naturstridigt.

»Det var den gang man fik 1.000 kroner om måneden på landet. Jeg kunne jo godt se, at det ville vare mange år, før jeg fik sparet sammen til en gård på den måde,« fortæller Karl Nielsen.

Han gik ombord på Århus-København-båden, opsøgte alle firmaer, der havde folk i Grønland, hvor man kunne tjene en årsløn på en måned - og kom til samtale det tredje sted.

»Det gik meget godt, til de spurgte, hvor meget jeg havde kørt bulldozer. Jeg måtte sige, at det havde jeg ikke, men jeg ville godt lære det,« fortsætter han med et grin.

Det endte med en årskontrakt som køkkenhjælper og en masse breve fra og til Grønland til kæresten Martha, som han havde kendt, siden hun var 15.

Førte videre i 1965 med købet af en nedslidt, tømt gård ved Grauballe.

I 1979 holder de så i bidende kulde på gårdspladsen på Nørholm.

»Folk spørger, hvorfor vi købte den. Jeg svarer, at det var, fordi den var til salg,« siger Karl Nielsen.

Prisen steg

Helt så enkelt var det nok ikke. Da de kiggede på den første gang, kostede den ni millioner. De accepterede, men sælgerne trak tiden ud, og da de vendte tilbage, var prisen steget til 12 millioner kroner.

Men den pris var parret nu også klar til at betale - selvom Birkegården ved Grauballe endnu ikke var solgt. De investerede yderligere 12 millioner kroner i gården og byggede først stalden om til 312 køer og etablerede en besætning, senere byggede de en ny bindestald med plads til 440 køer.

Gigantisk gæld

Selvom de havde solgt Birkegården for 3,8 millioner kroner, var gælden stor.

»Grunden, til at vi fik lov at blive hængende, var nok driftsresultaterne. Og så fik vi lov at indefryse syv millioner kroner, til vi kunne forrente og afdrage dem igen,« siger Karl Nielsen ærligt.

Det var de år, hvor renten lå på omkring 20 procent, men en anden del af redningen kom fra en uventet kant.

»Bøgeskoven langs åen skulle fredes. I begyndelsen var vi meget modstandere af det, men erstatningen gav os en økonomisk hjælp,« fortæller Martha Nielsen.

Den høje rente blev også en hjælp: Erstatningen blev forrentet, fra fredningssagen blev rejst i 1984.

Lukkede ko-stalden

I 1988 var det imidlertid slut med køer på Nørholm.

Besætningen havde IBR, og der blev udbetalt tilskud til at sætte køerne ud.

»Men kvæget har forfulgt os i flere verdensdele,« konstaterer Karl Nielsen.

Konsulent i Paraguay

Nogle år tidligere var han blevet kontaktet af en tysk tandlæge, der havde en kødkvægfarm i Paraguay.

»Men han havde ikke forstand på at passe den og spurgte, om jeg kunne hjælpe ham med gode råd. Det ville jeg gerne på betingelse af, at rådgivningen kunne foregå på engelsk. Det varede da også en halv dag, før han begyndte at tale tysk,« siger Karl Nielsen med et glimt i øjet.

Så han lærte tysk, gav gode råd og fik senere mulighed for at overtage farmen, da tandlægen døde.

»Det var en god handel,« konstaterer Karl Nielsen.

I dag er farmen dog afhændet - med fortjeneste.