Hjemmeavlet valset korn sender restbeløb til tops

Ole Saaugaard-Haaning topper benchmark for slagtekalveproducenter.

Sundheden blev forbedret, kalvenes tilvækst steg, og restbeløbet tog et pænt nøk opad.

Ole Saaugaard-Haaning, Holstebro, kan trække en tydelig streg i sit regnskab ved overgangen fra at fodre med færdigfoder til fodring med hjemmeavlet, valset korn tilsat proteinfoderet Kalve-T.

»Det har helt klart været med til at sikre, at vi de sidste år har haft en fornuftig indtjening på vores slagtekalveproduktion,« vurderer Ole Saaugaard-Haaning, som topper DLBR Slagtekalves benchmarking for 2014 med et restbeløb på 2.975 kroner pr. kalv. Gennemsnittet af de 32 deltagende besætninger var 1.964 kroner pr. kalv.

Vådt korn smager bedre

Siden 2009 har Ole Haaning lagt alt korn fra bedriftens 42 hektar i en gastæt silo. De godt 300.000 kroner, som siloen kostede at opføre, har længe tjent sig hjem.

Sparede omkostninger til fragt, tørring og rensning af bedriftens kornavl er med til at finansiere siloen, som kan rumme 3.000 tønder korn.

»Foderstofferne tager sig godt betalt for at bytte korn til færdigfoder, så den gastætte silo hører til de bedste investeringer, vi har foretaget, siden vi overtog ejendommen i 2007,« mener Ole Haaning.

At siloen er gastæt har endvidere den fordel, at kornet kan høstes ved en vandprocent på 18 til 20. Det giver et større udbytte i marken, et mere velsmagende foder til kalvene, og Ole Haaning får tilmed flere høstdage, fordi han ikke skal vente, til kornet har en vandprocent på 14 til 15. Til gengæld skal han tilsætte CO² til kornet, men omkostningen beløber sig til beskedne 3.000 kroner.

Fra siloen snegles kornet direkte ind i kornvalsen, hvorfra Ole Haaning blander det med Kalve-T, så proteinindholdet er afstemt med kalvenes behov. Til de mindste kalve laver han en blanding med 18 procent protein - de ældste kan nøjes med 15 procent protein.

Pas på investeringerne

Kalvene er opstaldet i store bokse med 30 kalve i hver. Hver boks har en silo tilknyttet, hvorfra foder falder ned i en krybbe, så kalvene har fri adgang døgnet rundt. Ole Haaning fylder siloerne med minilæsseren, som han også bruger til at blande korn og proteinblanding med.

»Vores strategi er, at vi ikke vil investere mere i produktionen, end at vi kan stoppe, når vi vil. Tilmed er det enkelt, at jeg kan blande foder til én uge ad gangen. Det daglige arbejde begrænser sig derfor til mælkefodring af de små kalve og strøning med strømaskine,« fortæller Ole Haaning.

Han overvejer at øge produktionen fra 300 til 400 kalve, som leveres til Dansk Kalv-konceptet.

Faktaboks

  • Mette og Ole Saaugaard-Haning, Holstebro
  • 300 slagtekalve og 42 hektar jord
  • Begge har job uden for bedriften

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle