Hold ferie og bliv god

De, som klarer sig bedst, sørger for at komme væk fra bedriften en gang imellem og se den udefra.

Hvad driver de bedste fremad?

»Man kan sige, at de har overskud til at gøre tingene ordentligt, og de springer ikke over, hvor gærdet er lavest. Det, vi også kan se, er, at dem, der klarer sig bedst, sørger for at komme væk fra bedriften og slappe af en gang imellem, Så de se den udefra og tænke over, hvad de laver, og hvordan de leder bedriften. Når man har meget travlt hele tiden sovses man ind i vaner og gør mere af det samme i stedet for noget smartere. De dygtigste følger godt med og kommer på nye forretningsområder.«

Hvordan kan du vide det?

»Ved at lave dybdegående interviews og observere, hvad de gør. Det har vi kombineret med teoretisk viden om, hvad der sker med mennesker, når de slapper af og kobler ud. Når vi er pressede på tid, tager vi de nemme løsninger. Der skal ro på for at træffe rationelle beslutninger«.

Er de bedste en bestemt type bedrift?

»Nej. Det er en skøn blanding af bedriftstyper med mink, planteavl, kvæg og svin med mere«.

Jeres undersøgelse er antropologisk, hvordan adskiller den sig fra en statistik?

»En statstik spørger alle om det samme. Som antropolog kan man stoppe op og forøge at få svar på hvorfor tingene er, som de er, og hvorfor man gør, som man gør. Vi kan spørge ind der, hvor man fornemmer, at der er noget vigtigt,ogt vi er ude på bedriften og observerer, hvordan tingene foregår. Vi prøver at få sat værdier og ting i perspektiv.«

Hvad overrasker mest i undersøgelsen?

»Det gør det skarpe fokus på bundlinje, som gennemsyrer beslutninger og handlinger på bedriften. At kun få har skrevet en strategi ned samtidig med, at de alligevel har en bevidst eller ubevidst strategi om, at man skal tjene penge. De er meget tro mod den ubevidste strategi, der bremser dem i urationelle beslutninger.«

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle