"Danmark har ændret sig. Da vi kom hertil, var der mere frihed end i Holland, og det krævedeikke så meget papirarbejde at bygge nyt og udvide, siger familien, der om 14 dage flytter til USA."
Om nogle uger sidder de i flyveren på vej over Atlanten - på vej til et nyt liv.
Jolanda og Johan Koezen er med deres to sønner på fem og syv år nybyggere i ordets bogstaveligste forstand.
De har drevet landbrug i Holland, to steder i Danmark - og nu vil de opbygge en besætning på mellem 800 og 1000 køer i staten Iowa i det nordlige USA. Ejendommen med stalde, malkeanlæg og stuehus skal bygges op fra bunden, og besætningen skal indkøbes. Kun maskinhuset vil stå tilbage, når de gamle bygninger på landbruget er væk.
De slår sig ned tæt ved byen Rolfe i Pocahontas County i staten Iowa vest for Chicago. I løbet af det kommende godt halve år får de bygget ejendommen op, så de kan flytte ind og komme i gang med produktionen. Her er masser af plads - nærmeste nabo bor 1,5 km væk.
Kontrakten med mejeriet er på plads, og aftalen med en nabo, som aftager al gyllen, som producerer foderet, er underskrevet. Selv råder familien over, hvad der svarer til 15 hektar, så aftaler er nødvendige. Til gengæld slipper familien af med alle gylleproblemer uden udgifter - naboen henter gylle uden omkostninger.
Det hollandske firma Atlantic Business Development hjælper dem og arbejder som rådgivere på flytningen, og familien Koezen er femte familie, som firmaet sender af sted - og første familie fra Danmark.
Bygger fra bunden
Iowa er ikke kendt for mælkeproduktion, men derimod planteavl, fortæller Johan Koezen.
Den amerikanske stat er fire gange så stor som Danmark, men der er kun 3000 kvægbrugere med en gennemsnitsbesætning på 80 køer. Derfor har det heller ikke været noget problem at komme i gang med mælkeproduktion.
"Vi bygger stalden med tilhørende malkeanlæg op helt fra bunden. I første omgang bliver der plads til 400 køer, men staldanlægget er projekteret, så vi kan sætte en lige så stor stald op på den anden side af malkeanlægget - og dermed fordoble produktionen, fortæller Jolanda og Johan Koezen.
Altid på vej
De har altid været på vej - lige siden Johan Koezen som 21-årig overtog den fædrene gård hjemme i Enschede-regionen tæt op ad den tyske grænse med 26 hektar jord og 45 malkekøer.
Det blev for småt for de unge. Ejendommen var for lille, jorden og mælkekvote for dyr, og lovgivningen strammede især på miljøområdet.
Så de købte i 1998 en ejendom i Sdr. Onsild ved Hobro og rykkede teltpælene op.
"Da vi første gang købte kvote, var prisen 2,28 kr. - og det var dengang, kvoten i Holland kostede mellem 12 og 14 kr.," husker Johan Koezen.
Men ejendommen i Sdr. Onsild blev klemt inde mellem motorvej og lokalplaner i en grad, så familien følte sig som hjemme i Holland igen. De valgte derfor i 2003 at flytte til Farre ved Give, hvor de købte en økologisk ejendom og drev den videre som konventionel med 230 køer:
"Men hele tiden skal der investeres. Så bliver en naboejendom til salg, så skal der købes kvote, og hver gang koster det millionbeløb. Der skal virkelig investeres mange penge i landbruget," siger Johan Koezen.
"I Farre kunne jeg kigge ud over markerne og sige, at jorden, så langt øjet rækker, er min - eller kreditforeningernes. I USA behøver vi ikke investere så mange penge i jord," siger Johan Koezen.
Drømte som 16-årig
Derfor henvendte de sig til en ejendomsmægler sidste år i foråret og tog for første gang i deres liv over Atlanten - for at kigge på landbrug.
I løbet af kort tid var ejendommen solgt, og parret har siden boet på et nedlagt landbrug ved Give. Johan Koezen hjælper nu til på flere landbrug i området, mens familien forbereder sig til at tage af sted.
"Hvad vi kommer til at savne ved Danmark? Ingenting, tror jeg. Og det er ikke for at sige noget negativt om Danmark, men vi har efterhånden været så mange steder, og vi har prøvet at tilpasse os nye kulturer. Og så glæder vi os til at slå os ned i USA. Det har været min drøm, siden jeg var 16 år, at komme derover," siger Johan Koezen.
"Danmark har ændret sig. Da vi kom hertil, var der mere frihed end i Holland, og det krævede eksempelvis ikke så meget papirarbejde at bygge nyt og udvide. I dag har EU betydet, at forholdene er mere ens i Holland, Tyskland og Danmark. Høje priser og bureaukrati. Selv søger danskerne til ØstEuropa, hvor de kan producere, mens de bliver boende her. Vi vælger at tage vestpå," forklarer Jolanda og Johan Koezen.
