Hunde bider oftere husdyr end ulve gør

Ud af 27 angreb på husdyr det seneste halve år var ét med sikkerhed en ulv.

27 gange i løbet af det sidste halve år er Naturstyrelsen rykket ud til folk, der har haft mistanke om, at ulven har været på spil.

Ti gange blev der indsamlet DNA-prøver fra døde får, lam og kalve for at fastslå, hvilket dyr, der stod bag angrebet. Én prøve har positivt vist, at en ulv stod bag angrebet, seks gange var det hunde, og i tre tilfælde gav prøverne ikke resultat. Det skriver Naturstyrelsen.dk

Kompensation

I to af tilfældene uden resultat er der blevet udbetalt kompensation for de mistede husdyr, da det ikke kunne udelukkes, at en ulv havde taget dyrene. Derudover er der udbetalt erstatning ved det ene positive DNA-fund.

Det er DCE-Aarhus Universitet, der har analyseret prøverne, som er indsamlet i det seneste halve år.

17 fund uden analyse

Ud over de ti tilfælde, hvor der er indsamlet DNA-spor, er det 17 gange vurderet på stedet, at der åbenlyst ikke har været tale om et ulveangreb.

Det er typisk selvdøde dyr, dødfødte dyr eller dyr, som er blevet taget af en ræv.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle