Hurtig test af korn for toksiner

Med Rida Quick Don præsenterer Vitfoss en hurtig og billig metode til test af eget korn for mykotoksiner. Testen varer mindre end 15 minutter og koster 135 kr.

Testen gælder vomitoksin, også kendt som DON, der stort set altid dannes før høst, hvorfor det anbefales at analysere det nyhøstede korn.

Rida Quick Don omfatter en startpakke og en analysepakke. Testen foregår ved, at man tager lidt korn og maler det i en morter eller en mølle. Herefter afvejes to gram malet korn - det giver et detektionsniveau på én ppm - som hældes i et ekstraktionsbufferrør, rystes i tre minutter og stilles til bundfældning ligeledes i tre minutter. Herefter suges væsken op med en pipette, og fire dråber sættes på en stick der kan aflæses efter fem minutter.

Det, der aflæses, er ikke et eksakt tal for indholdet af toksin, men derimod om indholdet er over eller under detektionsniveauet - altså om prøven er positiv eller negativ.

"Vi har afprøvet testen på 38 prøver, hvor vi kendte toksinindholdet, og kun i to tilfælde var der tale om en falsk positiv prøve," siger faglig chef Hans Aae, Vitfoss.

Vomitoksin kan påvirke produktiviteten hos søer, smågrise og slagtesvin. Nedsat ædelyst, irritation af mave-tarmkanalen, nedsat tilvækst, diarré og opkast ved høje koncentrationer er typiske symptomer på forgiftning med vomitoksin.

Dansk Svineproduktion anbefaler, at fuldfoder til smågrise højst indeholder én ppm og fuldfoder til slagtesvin højst to ppm vomitoksin.

Rida Quick Don

Vitfoss

Hal K - stand nr. 8206

Bedømmelse

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle