DEBAT af agronom Jørgen Løgstrup, Transform af 1994 ApS / Dansk Rodzone Teknik
I LandbrugsAvisen 11. september blev der bragt en kronik om randzoner af professor Brian Kronvang, Aarhus Universitet. Det er nyttigt, at vi herigennem får en redegørelse for forskningen bag et af miljøtiltagene. Randzoner bygger, som det fremgår af kronikken, på modelberegninger af henholdsvis udvaskning af kvælstof og jordtypen. Kronikken rejser imidlertid en række spørgsmål:
Er de modeller, der anvendes for reduktion af udvaskningen, verificeret i praksis, og hvad er den statistiske sikkerhed for opnåelse af resultaterne?
Det angives, at randzoner kan reducere udvaskningen med op til 37-74 kg N pr. hektar pr. år som den maksimale effekt. Hvad er betingelserne for at opnå den maksimale effekt?
Hvordan forholder den maksimale udvaskning sig til de omfattende drænvandsundersøgelser, der foreligger?
Hvorfor er beregningsmetoden ikke lagt ud til kommuner, lodsejere m.fl., så vi kunne beregne den mulige effekt?
Der angives en usikkerhed i størrelsesorden 10-30 procent svarende til 4-22 kg-N pr. hektar pr. år for udvaskningen. Det skyldes blandt andet, at der sker en kvælstofomsætning uafhængig af randzoneetableringen. Det betyder, at den pågældende reduktion af udvaskningen ikke alene kan tilskrives randzonen.
Hvis der - som det ikke kan udelukkes - kun kan opnås det halve (18-37kg-N) af den maksimale effekt (37-74kg-N) og dertil kommer ovennævnte usikkerhed (4-22kg-N), så er risikoen, at der ikke er nogen randzoneeffekt.
Randzonerne blev ved deres indførelse tillagt de maksimale effekter. Det synes at være en overvurdering. Ligger ansvaret hos forskerne eller Naturstyrelsen?
Hvis kronikken er udtryk for det videnskabelige grundlag, hvorpå randzonerne blev indført, må det konstateres, at belægget er særdeles svagt for så omfattende et indgreb. Det skaber mistillid til både forvaltningen og forskningen. Det kan ingen være tjent med.
Kronikørens indførelse af »intelligente« randzoner baseret på lokale forhold er i høj grad relevant. Her gælder det imidlertid, at en udvaskningsmodel ikke er tilstrækkelig til opnåelse af det bedste resultat. Fagområder inden for ingeniørbiologien som bræmmesikring, vådbiotoper og rodzone rækker ud over en udvaskningsmodel og kræver andre discipliner for optimal effekt.
