Hver fjerde dansker gider ikke lave aftensmad

Den manglende madlavningslyst kan være skidt for folkesundheden. Det er især singlerne, der ikke gider lave aftensmad, viser rapport.

Selvom Danmark har noget nær verdensrekord i at få installeret nye køkkener, tyder ny undersøgelse på, at det langt fra er alle, der er lige pjattede med at bruge dem til det, de er beregnet til. Ifølge en undersøgelse fra TNS Gallup, foretaget for Landbrug & Fødevarer, synes 23 pct. af de adspurgte danskere ikke om at lave aftensmad. Det skriver foodculture.dk.

Ifølge forbrugerøkonom i Landbrug & Fødevarer Marianne Gregersen er det især single-hustande, der synes, at aftensmaden er en sur pligt.
”Det giver ikke så meget mening at stå og tilberede et helt måltid til en person. Derfor er det især singler, der synes, at tilberedning af aftensmad er en sur pligt. Der er dog også en tendens til, at det er kvinder, måske fordi det lidt er en opgave, som kvinderne hænger på i hverdagene,” siger Marianne Gregersen.

Bekymrende at kvinderne føler sig pressede
Hun mener, at madlavningens sure pligt for mange hænger sammen med en oplevelse af, at vi får mere og mere travlt snarere end, at det er et spørgsmål om, at man ikke går op i madkvaliteten.
”Fødevarekvaliteten er nemlig af stigende vigtighed. Det er lidt bekymrende at kvinderne er så pressede, at de ikke kan overskue at tilberede varm mad, for aftensmaden har en vigtig funktion som samlingspunkt i familien,” siger Marianne Gregersen.

Video: Utrolig såning "down under" - sår hvede med 214 fods såmaskineMark · Økonomi 26. maj · 12:36

Manglende madlavningslyst kan være skidt for folkesundheden
Ifølge Marianne Gregersen kan det stigende antal danskere, der ikke har lyst til at lave aftensmad formentlig betyde et knæk for folkesundheden.
”Der er i hvert fald en sammenhæng imellem, hvor meget man går op i madlavning, og hvor sundt man lever. Måske fordi de, der går meget op i madlavning, i højere grad sætter sig ind i f.eks. kostrådene,” siger hun.
Marianne Gregersen er dog overordnet positiv i forhold til danskernes lyst til at lave mad, selvom en stigning i antallet af single husstande også kan betyde, at der vil være flere, som betragter madlavning som en sur pligt.
”Min generelle vurdering af danskernes lyst til at lave mad er, at den er stigende i den brede befolkning,” siger hun og bakkes op af undersøgelsen, der viser, at 67 pct. overvejende er positivt indstillet til madlavning.

Evnen til at lave mad er lige med sundere livsstil
Der kan være sundhedsgevinster, hvis man evner selv at lave mad. Det mener lektor og sociolog ved professionshøjskolen Metropol, Jon Fuglsang.
”Flere udenlandske studier peger på, at der er en direkte sammenhæng mellem selv at lave mad og træffe sunde valg. Derfor er det selvfølgelig bekymrende, at forholdsvist mange ikke bryder sig om at lave mad. Jeg tror ikke, det er blevet hverken værre eller bedre de sidste mange år. Til gengæld tror jeg, at der i dag stilles større krav til at kunne gennemskue fødevarer pga. de mange valgmuligheder, der er,” siger Jon Fuglsang og fortsætter:
”Skal vi ændre noget her, kræver det, at der sættes ind i folkeskolen, men det ser ikke rigtig ud til, at det er et område, som politikerne tør noget på.”

Unge vurderer deres egne madlavningskompetencer lavt
I undersøgelsen fremgår det også, at de helt unge, dem mellem 18-24 år, er dem, som vurderer deres madlavningskompetencer væsentligt lavere end gennemsnittet. Det kommer ikke bag på Marianne Gregersen, at de unges madevner ikke er de bedste.
”Når familierne får mere og mere travlt, bliver det også sværere at nå at tage børnene med i køkkenet og få dem givet de rigtige kompetencer. Når madkundskab så heller ikke har højeste prioritet i folkeskolen, kan man spørge sig selv, hvor de unges madevner så skulle komme fra? De må efter bedste evne selv lære sig op, og starter måske med pasta og ketchup i nogle år inden de får prøvet nogle forskellige opskrifter af, ” siger Marianne Gregersen til foodculture.dk.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu