Hvidkløver og raps høstes

Billeder til LandbrugsAvisens fotokonkurrence strømmer ind. Første høst af seks afgrøder er nu afgjort, og mange flotte stemningsbilleder er indsendt.

I LandbrugsAvisens fotokonkurrence »Skyd Høsten Først« er der nu afgjort seks afgrøder. De seneste to på listen er hvidkløver og vinterraps.

Først med at indsende et foto af høst af hvidkløver var Bernt Rasmussen, konsulent hos DLF-Trifolium.

Han fangede høsten hos Bodil og Erik Øgendal, Sandved i Sydsjælland, der er biavlere, men også dyrker hvidkløver. De skårlagde onsdag 9. juli og med solrigt vejr var det allerede lørdag muligt for sønnen Kaare at høste kløveren af sorten Rivendel - han nåede ca. halvdelen af marken på 5,7 hektar, inden regnen kom.

Forventningen til udbyttet er over middel. I tidligere år er der fx høstet 597 kg renvare i 2. års Milagro, 479 kg renvare i 1. års Rivendel og 940 kg renvare i Milagro.

De 60 honningbifamilier er et godt bidrag til økonomien.?»De farer jo sådan set ud og stjæler nogle penge til os, fuldt legalt, på andres marker, i haver og rundt omkring,« griner Bodil Øgendahl.?De har også tidligere udlejet bier til landmænd, der skulle have bestøvet marker, men har droppet det på grund af det tunge, fysiske arbejde. I dag står de 60 bifamilier ved landmænd rundt omkring.Rapsudbytte over 40 hkg

Først med et billede af høst af vinterraps var Nicoline Lehrskov fra Højsandsgården ved Rørvig i Nordsjælland. Rapsen var modnet hurtigt, fordi det lå tørt.

»Vinterrapsen har været usædvanligt høj i år, cirka 1,8 meter. Det har ligget højt, så det har gjort, at det har ligget tørt og modnet godt,« forklarer Tim Leegård Lehrskov, der er anlægsgartner og hobbylandmand, og høster sin mors 25 hektar jord på slægtsgården.

Han venter et udbytte på 42-43 hkg pr. hektar.

Skyd høsten bedst

I anden del af LandbrugsAvisens fotokonkurrence »Skyd Høsten Bedst« har Søren Johnsen fra Midtjylland indsendt et foto af sig selv og sønnen Viktor:

»Som I kan se er far og ældste søn helt klar til dagens arbejde i højt humør og i flot solskin,« skriver Søren Johnsen. Se fotoet her ved siden af.

Svend Amstrup Jensen, Ribe, fangede et motiv, der viser en af høstens evige udfordringer, nemlig vejrets luner.

»Vi startede med at høste denne vinterbygmark på 20 hektar kl. 10 om formiddagen, og med udsigt til et par dage med regn blev halmen presset allerede om aftenen. Kl. 22 kørte de tre pressere fra marken, og der var ryddet op,« beretter han. Se fotoet her ved siden af.

Emneord

høst

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle