Hvidtfeldt glad for investor-interesse i bioethanol

Lars Hvidtfeldt håber, at ny teknologi kan blive afprøvet i Vestjylland.

Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer, udtrykker glæde over, at Maabjerg Energy Center (MEC) er i dialog med en potentiel stor-investor.

"Det er overordentlig positivt, at MEC har været ude at finde nogle investorer, der kan være med til at realisere deres projekt," siger Lars Hvidtfeldt til Landbrugsavisen.dk.

Han mener, at det er vigtigt at prøve teknologierne af til produktion af bioethanol på andengenerationsbiomasse. Det er eksempelvis resthalm fra markerne.

For Landbrug & Fødevarer har det været vigtigt, at teknologien kunne fungere på markedsvilkår. De har derfor arbejdet for at få et iblandingskrav, og det kom sidste år, da regeringens lancerede et krav om 0,9 procent 2G-bioethanol i benzinen.

Staten har afvist at stille en stor milliard-garanti for projektet i Vestjylland - ligesom de lokale kommuner er blevet forhindret i at stille garantien, da den ville kunne vælte kommuneøkonomien, hvis projektet fejler.

Maabjerg Energy Center har meddelt, at det London-baserede investeringsfirma Pioneer Point Partners er villig til at skyde cirka 1,2 milliarder kroner i anlægget. Man ønsker dog noget ekstra fra regeringen - men hvad ønsker Maabjerg Energy Center ikke at melde ud, mens forhandlingerne er i gang.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle