Hvorfor valgte du EUX?

»Jeg kan altid skifte mening«

»Jeg er vokset op på et landbrug og ville egenligt gerne have landbrugsuddannelsen, men jeg var ikke helt sikker. Så tog jeg en EUX, fordi jeg altid kan skifte mening og læse videre i stedet for. Du kan også få en arbejdsskade en dag, og så er det rart at kunne lave noget andet.

Jeg kunne måske godt tænke mig at læse noget økonomi på den anden side, men det ved jeg ikke helt endnu. Der er flere muligheder ved at læse EUX.«

Lisbeth Jensen læser 1. år på EUX.

»Jeg vil sikre min fremtid«

»Jeg vil sikre min fremtid, og bygge ekstra på.

Jeg vil gerne have muligheden for at uddanne mig til agronom eller blive rådgiver. Jeg har ikke sat mig fast på en vej endnu, så derfor vil jeg gerne have plads.«

Peter Madsen læser 1. år på EUX.

»Nogen går konkurs hele tiden«

»Jeg har valgt det her, fordi det er en fremtidssikring. Landbruget er et usikkert fag, så jeg vil gerne have noget at falde tilbage på. Man må have noget andet at kunne lave, hvis man knækker. Nogen går konkurs hele tiden, og man kan vågne en dag og sige, at man ikke kan eller vil landbruget mere.

Derudover så lærer vi bare mere, - særligt i de fag, der har at gøre med økonomi. Vi har et erhvervsøkonomi-fag, som de andre elever ikke har. Det lyder mere spændende.«

Jesper Corneliussen læser første år på EUX. 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle