Islandske heste indtager Arena Fyn

Hesteracens alsidighed, dens særpræg og unikke egenskaber fejres til World Toelt 2015 i Arena Fyn d. 20.-21. februar 2015.

For ottende år i træk danner Arena Fyn i Odense rammerne for et islandsheste-mekka.

World Toelt 2015 præsenterer et arrangement med plads til sportsklasser, avlshingste, shows og store områder med shopping og forfriskninger.

Den islandske hest mestrer - ud over de sædvanelige gangarter skridt, trav og galop – yderligere to gangarter. Disse to – tölt og pasgang – vil være i centrum, når sportens elite mødes i Odense.

World Toelt er det største indendørs-arrangement for islandske heste i Europa, skriver World Toelt i en pressemeddelelse. Over 100 ryttere fra 11 forskellige lande mødes i Odense for at dyste om finalepladserne.

Fredag d. 20. feb. rider rytterne enkeltvis på banen, hvor udtagelsesrunderne i de forskellige discipliner afvikles.

Lørdag d. 21. feb. er finaledag, hvor fem heste og ryttere er på banen af gangen.

Årets World Toelt kan ses som en optakt til det forstående Verdensmesterskab for islandske heste, der afholdes i Herning til august.

Emneord

heste

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle