"Jeg kender ingen medicin, der virker bedre end høsten"

Andreas Falks søn er diagnosticeret med autisme og ADHD - og her opleves høsten som den bedste medicin.

"Det har vi ventet længe på!"

Sådan skriver Andreas Falk. Nu er både frøhøsten og høsten af hvidløg nemlig startet på Bornholm. Og det er noget som både han og sønnen, Mathias Hansen på 10 år, har glædet sig meget til. Hvert år kører de nemlig rundt på øen på jagt efter mejetærskere i gang med høsten. 

Og igen i år er det lykkedes for de to at fange et par stykker, som selvfølgelig skulle foreviges. 

Mathias ses på billedet, hvor han ivrigt følger med i hvidløgshøsten på Simblegård, der ejes af Lennert West. 

"Først troede vi, at det var hvidkløver, men da vi kom helt tæt på, var vi ikke i tvivl om, at det var hvidløg," forklarer Andreas Falk. 

Mathias er diagnosticeret med autisme og ADHD, men høsten har en helt speciel virkning på ham:

"Han elsker landbrug og maskiner - her især mejetærskere og den måde høsten foregår på. Det er fantastisk at se ham følge med, og den virkning det har på ham. Jeg kender ingen medicin, der virker bedre end høsten!"

Simblegård ligger i Klemensker, lidt uden for byen Nyker, på Bornholm. De driver ca. 500 hektar og rummer yderligere en slagtesvineproduktion fordelt på to gårde med 25.000 slagtesvin om året.

Andreas Falk kan yderligere berette, at der ved Brændegårdsgaven, som er Bornholm svar på en forlystelsespark, i lørdags blev høstet rajgræs. 

"Så høsten er også ved at være skudt i gang her ovre på solskinsøen. Sidste år husker vi, at vinterbyggen blev høstet den 7. juli, så vi er lidt bagud på den front. Men der skal også være noget at glæde sig til," afslutter han. 

Med sine billeder deltager Andreas Falk og Mathias Hansen i Skyd høsten bedst, hvor de har chancen for at vinde våde en høst-lagkage og en høstfest til en værdi af 25.000 kr. Kunne du også tænke dig at være med? Så deltag her.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækingen om en super sej DJI Phantom 3 Advanced drone til en værdi af 6000 kr: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 11 afgrøder:

  • Allerede høstet: Engrapgræs, alm. rajgræs, rødsvingel, vinterbyg og vinterraps.
  • Mangler høst: Hvidkløver, vinterhvede, vårbyg, triticale, rug og havre.

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr. 

Blandt alle indsendere af henholdsvis fotos af frugt og grønt samt alle yderligere trækkes lod om to iPad mini til værdi 2.999 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind en iPhone SE, værdi 3.699 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle