"Jeg ledte efter en niche, hvor jeg kunne tjene penge."

Christian Thomsen er langtfra født økolog, og han driver da også både konventionel og økologisk produktion. Den økologiske produktion af æg valgte han, fordi det var enklest at få økonomi i produktionen.

Jeg ledte efter en nicheproduktion, for jeg ville lave noget andet end de fleste. Jeg tror, at det er der, man bedst kan tjene penge«.

Christian Thomsen, 28 år og selvstændig landmand siden begyndelsen af 2016, havde analyseret situationen, før han gik i gang.

Og der, hvor han så de bedste fremtidsmuligheder som selvstændig landmand, var ved at producere økologiske æg.

»Jeg havde aldrig arbejdet med høns, og jeg var bestemt ikke økolog. Jeg har det stadig sådan, at økologiske og konventionelle landmænd ikke skal se ned på hinanden«, understreger Christian Thomsen.

Hans bedrift er da også to-delt: Ud over de 24.000 økologiske æglæggende høns, producerer han hvert år omkring 4.000 slagtesvin i bygninger fra 2001.

»Min far havde gang i produktionen i forvejen, og bygningerne kan ikke bruges til andet. Men det var for lille en produktion til, at jeg kunne leve af det. Derfor skulle jeg tænke nyt«, konstaterer Christian Thomsen.

Blød start - og dog

At starte 25 år gammel med at købe gårdens 96 hektar, svineproduktionen og bygge nyt hønsehus var ikke til at tænke på.

»Min opsparing var, så jeg kunne købe et par hektar. Og jeg havde hidtil ikke bevist, hvad jeg kunne«, fortæller Christian.

Men hans forældre troede på hans visioner, og med Christian som driftsleder og administrator byggede de hønsehuset for tre år siden.

»Det gav mig mulighed for at bevise, at jeg kunne mestre produktionen. Resultatet var, at jeg kunne overtage gården for knapt to år siden«.

Undervejs var der rigtig meget at lære. At passe høns for at tage det mest nærliggende først.

Jeg satte mig og kiggede

Men hvordan lærer han at passe høns uden mentor og med en baggrundsviden om høns, der stammede fra, at han havde ejet 70 høner?

Christian begyndte med at sætte sig blandt hønsene og bare se. Iagttage, hvordan de opførte sig.

»Hvis man har lidt forstand på dyr i almindelighed, lærer man også at forstå nye slags dyr ved at se på dem«, lyder hans konklusion.

Opgaven blev ikke lettere af, at de hvide høns er utroligt sky og farer op ved det mindste signal på fare.

Erfagruppen var heller ikke dårlig, og han var også på rundtur hos andre ægproducenter.

Laaang sagsbehandling

At sætte sig for at lære hønsenes adfærd at kende kræver tålmodighed.

Det gør det også, når man skal anlægge en helt ny produktion og bygge nyt hønsehus.

Mens arbejdet hos myndighederne trak ud, blev han tilbudt arbejde i Canada, hvor han tidligere havde arbejdet et år.

»Jeg kunne lige så godt tage over og få nogle oplevelser med og tjene lidt penge i stedet for at gå herhjemme og vente«, siger han.

Ud over hønsehuset er der 15 hektar med hønsegård - næsten alt sammen tilplantet med energipil.

»Vi plantede først, og så hegnede vi ind bagefter«, fortæller Christian, der har høstet den første energipil - desværre sidste år, hvor prisen på flis var faldet.

Det er ægprisen ikke, men foderet er steget.

»Bytteforholdet er forringet, og det var økonomisk væsentligt sjovere det første år«, lyder den foreløbige dom.

Fuldtids-økolog?

Bliver Christian fuldtidsøkolog?

Måske, det afhænger af økonomien i det.

Men lige nu taler sandsynligheden for, at han fortsætter en drift med både økologisk og konventionel produktion.

»Lige nu ser jeg to mulige problemer: At udbuddet af økologiske æg bliver for stort, så prisen falder. Og at vi får problemer med fosfor i gødningen«, siger han.

Faktaboks

Derfor kandidat: Christian Thomsen

  • Christian driver i dag et meget flot anlæg, hvor der er masser af nytænkning, og hvor både logistik og andre vigtige parametre sikrer en sikker og effektiv produktion, så bedriften kan drives med et minimum af medhjælp.
  • Det er en fornøjelse at se, hvordan søn og far arbejder sammen, men det er Christian, der har det økonomiske ansvar, og som tager alle beslutninger vedrørende bedriften.
  • Driftsresultaterne har i de første to produktionsår været absolut tilfredsstillende.

Landmand fordi:

  • Jeg er glad for at udvikle ting og se ting gro.
  • Jeg kan lide, at jeg selv har indflydelse på, hvoran bedriften udvikler sig, og at det er mig, der tager beslutningerne.
  • Der er en klar sammenhæng mellem den indsats, man yder, og det, man får ud af det.
  • Man har indflydelse på sin egen hverdag.

Bedriften

  • 96 hektar. De fleste af dem er sand, og al jord ligger lige omkring gården.
  • 24.000 æglæggende høns i hvert hold.
  • 4.000 konventionelle slagtesvin om året.
  • En ansat og hjælp fra Christians far.
  • Hønsehus med pakkeri fra 2014.

Blå bog

  • 2008: Faglært landmand
  • 2009: Arbejder i Australien
  • 2010: Arbejder i Canada
  • 2011: Driftsleder
  • 2014: Bygger hønsehus og ægproduktion i samarbejde med forældre
  • 2016: Overtager gården

3 gode råd:

  1. Sats alt: Du skal ville det så meget, at du er parat til at satse alt - både det du selv har og noget af det, den forrige generation har.
  2. Støtte: Den forrige generation - uanset om det er ens forældre - skal være villige til at løbe en risiko og skal kunne se ideen i det, man har gang i.
  3. Forberedt: Du skal være virkelig forberedt og lave holdbare budgetter og kunne svare på alle spørgsmål, før du får lov at starte.

5 år fra nu:

  1. Mere jord: Hvis der opstår en gunstig mulighed for det, vil jeg investere i mere jord. Men om jeg gør det, afhænger af, om jorden kan give en produktion, der forrenter investeringen.
  2. Måske flere høns: Det er en mulighed, men det afhænger af, hvordan bytteforholdet udvikler sig. I de år, vi har været i gang, er det gået den forkerte vej.
  3. Måske slagtekyllinger: I øjeblikket er det en dårlig forretning at lave økologiske slagtekyllinger. Men hvis det ændrer sig, er det en mulighed.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle