Jubilæums Lexion på Agromek

På årets Agromek udstilles jubilæums maskinen Claas Lexion nummer 50.000.

I juni måned rundede Claas Lexion mejetærskere et skarpt hjørne med produceret enhed nr. 50.000. Denne jubilæums maskine kan ses på Agromek messen i Herning.

Claas lancerede de første Lexion mejetærskere i 1995, hvor Lexion 480 var flagskibet med det nye APS Hybrid tærskesystem, og især danske landmænd har fra starten af taget Lexion til sig. Maskinen på Agromek vil bære navnet ”LEXION 50000”, men under jubilæums bemalingen er der tale om en Lexion 670 Terra Trac maskine.

Udover Lexion 50000 fremviser, den danske Claas importør LMB Danmark A/S, den Lexion 780, som tidligere på året kørte Danmark rundt på demoturné, hvor der bl.a. på én høstdag blev høstet 91 hektar. Den nye Quadrant 5300 FC vil også være at finde på Claas’ stand som er at finde i hal F. Quadrant 5300 FC har fået tre Agromek Stjerner.

Agromek messen 2016 åbner tirsdag 29. november og forregår traditionen tro i Messecenter Herning.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.