En ca. 50 km lang fra Viborg til Randers ådal forsumper lige nu, ifølge en gruppe landmænd, der netop har dannet ålav.
Fra Hald Sø ved Viborg til Gudenåen ved Randers snor Nørreåen sig cirka 50 km.
På begge sider af åen dyrkes jorden, ofte hø til bjærgning og græs til græssende kreaturer. Men det bliver sværere og sværere.
Sådan lyder det fra en gruppe af lodsejere - både landmænd og boligejere med jord - som har stiftet Nørreåens Ålav. Deres mål er at få skabt et større vandflow. Vandløbsregulativet for åen skal revideres - og her håber lodsejerne at få sikret, at mere vand kan strømme igennen.
"Det er meget slemt i år, men der er sket en gradvis øgning af den gennemsnitlige vandstand i åen", siger formand Steen Rasmussen, der er pensioneret direktør og medejer af en familiegård, der har 10 hektar i engene ned mod åen.
Grafen ovenfor, fra Hydrometri.dk, viser, hvordan vandstanden i 1980'erne og 1990'erne ved målestationen ved Vejrumbro bevægede sig op til 1,5-1,75 meter, men i nullerne begyndte at nærme sig de to meter. Skalaen går fra 1988 til 2016. Vandstanden har i september været oppe at ramme 3,5 meter og er aktuelt 3,3 meter. Målestationen drives af Viborg Kommune.
I år er vejen fra Øby nord for åen til Torsager sydfor spærret, fordi en lavning ved broen er oversvømmet.
Op mod 4000 hektar?
Ålavet anslår, at op mod 4000 hektar land i Nørreådalen er på vej ud af drift. Det er beregnet ud fra, at der er landbrug på en strækning på 40 km. Nogle steder er de dyrkede enge smalle, andre steder så brede som tre km. Derfor har de regnet med et gennemsnit på en km.
Målinger viser, at vandstanden aktuelt er over en meter højere i september end i maj, og vandføringen er over 5.500 liter per sekund. Alligevel stiger vandstanden.
"Gennem mine fyrre års erfaring med landbrug i engene er vandstanden i området steget. Høsten er vanskelig eller umulig at tage hjem i sommer og efterår. Det er også blevet vanskeligere at have dyr på græs på grund af vandmængden", siger formand for ålavet, der blev stiftet 27. september.
Over hele åens forløb er der et fald på blot otte meter. Steen Rasmussen mener, at problemerne i høj grad skyldes manglende vedligeholdelse af vandløbet og forringet gennemstrømning. Skylden ligger hos vandløbsregulativet fra 2004, vurderer Steen Rasmussen.
Derudover er der øget nedbør på grund af klimaforandringer, siger han, ligesom de større byer vokser. Ved åens start bliver Viborg i øget grad bebygget - hvilket giver øget vand til åen.
Ved udløbet ligger Randers, som også bebygges. Der er der desuden lavet kæmpe vådområder, som godt nok opsamler vand - men samtidig fungerer som en prop, når vandstanden er høj, siger Steen Rasmussen. Der er altså mere vand, der skal ud. Det tager længere tid, siger han.
Vandløbsregulativ skal revideres
Vandløbsregulativet fra Nørreåen, der er fra 2004, skal revideres. Dengang lå det hos amterne. Nu er det tre kommuner, der skal stå for den øvelse: Viborg, Favrskov og Randers Kommune.
Civilingeniør Karina Amdi Sørensen fra Teknik & Miljø i Viborg Kommune udtaler dog, at kommunen støtter tanken om ålav.
"For os er et Nørreålav givtigt. Det giver os én part at snakke med frem for en lang række lodsejere. Det er meget nemmere for os at organisere og administrere på den måde. Det er især en stor hjælp, eftersom vi er gået i gang med et udkast til et nyt vandløbsregulativ for Nørreå i samarbejde med Favrskov og Randers kommuner", udtaler hun.
Over for Landbrugsavisen.dk kan hun ikke uddybe, hvad det nye regulativ kan indeholde. Processen er først lige begyndt, siger hun.
Ålav giver styrke
Danske Vandløb, der organiserer danske vandløbslav, er glad for det nye ålav, siger formand Helge Danneskiold-Samsøe.
"Jeg kan kun opfordre lodsejerne til at stifte et ålav. Det gør dem politisk stærkere, og de kan handle mere effektivt. Det er en vigtig ting at snakke idéer med andre mennesker og udvikle tanker på samme område. Det ender i en bedre løsning end at sidde med det selv", siger formand Helge Danneskiold-Samsøe.
Han peger på, at lodsejerne samlet kan skabe råderum til den slags kræfter, det kræver i forbindelse med Nørreås situation.
"En af de fantastiske ting ved et ålav er, at man får økonomisk styrke. Så er der mulighed for at få råd til en rådgiver, der kan arbejde med problemstillingerne ved Nørreå", siger formanden.
Faktaboks
Den stiftende generalforsamling fandt sted onsdag den 27. september i Løvskal med indlæg af Formand for Landboforeningen Kronjyllan, Christian Jensen, Bestyrelsesmedlem af Danske Vandløb Hans de Neergaard og Civilingeniør i Viborg Kommune, Karina Amdi Sørensen.
