Kæmpe danskejet svinefarm ramt af afrikansk svinepest

Axzon A/S er ramt af afrikansk svinepest på en stor farm.

Den store, danskeejede landbrugsvirksomhed Axzon A/S oplyser i en pressemeddelelse, at de er blevet ramt af et udbrud af afrikansk svinepest (ASF) på en stor farm i Krasnodar i det sydlige Rusland.

Farmen, kaldet DAN KUB, er en integreret produktion med 2700 søer med ca. 30.000 grise i stalden i alt og slagtning. Farmen udgør seks procent af Axzons samlede produktion.

Udbruddet er stadig i den indledende fase, men flere blodprøver samt symptomer ved omkring 200 døde slagtesvin bekræfter, at besætningen er ramt af afrikansk svinepest, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

"Smittekilden til udbruddet er stadig ukendt, og det er overraskende, at ASF-sygdommen skulle ramme en gård som denne med det absolut højeste og mest grundige biosikkerhedssystem," skriver Axzon A/S.

Det er ikke første gang, en dansk koncern rammes af ASF i udlandet. For to år siden ramtes Idavang af afrikansk svinepest i Litauen. Også dengang var man overrasket, eftersom sikkerhedssystemerne var hårde.

Axzon og DAN KUB og samarbejder med både de regionale og lokale myndigheder samt dyrlæger og følger alle procedurerne.

"I øjeblikket er vores primære fokus og bekymring på dyrenes velfærd samt det fysiske stress denne situation udsætter vores udsætter vores medarbejdere for," skriver selskabet.

"Det næste skridt vil være at arbejde hårdt på at minimere de økonomiske konsekvenser for koncernen," skriver  Axzon.

Axzons A/S har produktion i Rusland, Ukraine og Polen.

Relaterede

11. mar 00:00

Sikrer alle farme med tre hegn

Efter afrikansk svinepest ramte en af Idavangs farme forrige år, øges sikkerheden nu på alle Idavangs farme.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle