Kødkvægavler med ulvestressede dyr: "Helt uholdbar situation"

For to år siden begyndte kødkvægavler, Caspar Rostbølls kreaturer at opføre sig udsædvanligt.

Han plejer at bruge familiens Border Collie til at hjælpe med at drive kvæget. Det kan han  ikke længere på samme måde.

"Fra den ene dag til den anden skabte hunden total panik bare vi havde den med og vi kan stadig ikke bruge den på samme måde. Hundeluftere gør dem også urolige. Og alle vores dyr har været vant til hunden siden vi fik den for seks år siden, " fortæller Caspar Rostbøll, der har naturpleje for Naturstyrelsen og private på 180 hektar syd for Ulfborg.

Sammen med sin kone, Marianne, der også er landmand driver de ud over natruplejeområderne også 40 hektar i økologisk omdrift.

Kreaturernes uvane adfærd begyndte efter en episode, hvor Caspar og Marianne bliver ringet op, at en af deres dyr løber rundt udenfor hegnet, i skoven, området ved Gåsmer Enge, hvor de har nogle af kreaturerne til at græsse.

"Det har vi ellers ikke problemer med, men da vi kommer derned styrter alle kreaturer rundt, rædselsslagne inde på marken og en enkelt løber forvildet rundt udenfor inde i skoven. Hegnet er ikke ødelagt nogen steder og vi kan slet ikke komme til kvien," siger Caspar Rostbøll.

Han konkluderer, at den må være sprunget ud af indhegningen.

"Det tager tre døgn før den nærmer sig indhegningen og vi kan få den derind igen", siger han.

Det er helt usædvanligt da hans dyr ellers er avlet efter det skal være rolige dyr og de er vant til at blive håndteret.

Gåsmer Enge ligger lige op til et af Danmarks helt store skovområder.

Panisk angste

Da en flok kreaturer, sidste år, skulle græsse i Gåsmer Enge oplevede Caspar Rostbøll at de blev panisk angste bare af at opholde sig i området.

På et tidspunkt løber halvdelen ud gennem hegnet da landmandsparret skulle flytte dem og de brugte otte- ni timer på at få dem ind igen.  

"Det er helt, helt usædvanligt og da vi skulle have dem hjem igen overvejede vi ,at få en dyrlæge ud og skyde dem, fordi de var så svære  at håndtere. Det er jo ikke holdbart i længden," siger han.

Han har i alt 40 køer med opdræt af racen Angus og har haft kødkvæg i ni år.

Landmænd vil være selvejere - men flere forpagter 20. juli · 07:00

Jæger har set ulven

Siden har der været mange mærkelig episoder på gården. En stor flok krondyr, der sent om aftenen styrter rundt i panik i en koindhegning, familiens fem heste, der ikke vil være ude om natten længere og en nyfødt kalv, der forsvandt sporløst få timer efter den var blevet født.

Helt generelt er Caspars Rostbølls køer blevet sværere at håndtere og går lettere i panik, tomme køer og kastninger er også blevet et hyppigt fænomen.

"Ja, vi har ikke selv set ulven, men af og til kan vi se noget der smutter ind i skoven eller en skygge mellem træerne. En af vores lokale jægere har set en ulv i vores indhegning jagte køerne rundt og for mig er der ingen tvivl. Alle de her ting og mærkelig episoder det skyldes ulvene i området ellers er det da noget af nogle sammentræf,"siger han.

Som noget nyt oplever han også, at han kører over flere kadavre af kron- og andet hjortevildt når han slår hø på markerne.

"Sådan har det ikke været før. Nu kan der godt være to kadavre på 10 hektar og de er altså store at køre ind i," siger han.

Uholdbar situation

For Caspar Rostbøll og hans familie, der også tæller fire børn på 10, 11, 17 og 19 år, er det en helt uholdbar situation.

"Vi kunne ikke drive det her sted uden naturpleje og vi synes også det er utrygt i forhold til vores børn. Men hvis køerne bliver ved at være så svære at håndtere, så er jeg ikke sikker på vi kan blive ved," siger han.

Han har været en del i Norge og der lever ulvene i meget øde områder.

"Det er ok med ulve, men det her er bare ikke ulveland. Herude er de jo bare lige op og ned af mennesker. Og jeg er sikker på, at de ser os, meget mere end vi ser dem - for eksempel når vi cykler rundt på vejene," siger han.

Han tror derfor, at ulvene vænner sig mere og mere til mennesker.

" Jeg synes bare at de skal væk," siger han.

Familien Rostbølls ejendom ligger lige midt i "ulvezonen", hvor der netop er blevet registreret et ulvepar med otte ulveunger.

 

 

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu