20 års kontrakt på biogas redder økonomien hos tyske Erichsen.
Det var godt, at du investerede i det biogasanlæg. I dag tjener vi mere på gassen i køernes gødning end på mælken. Det er sgu da sørgeligt!
26-årige Niels Erichsen griner lettere ironisk, klør sig i sit røde skæg og nikker anerkendende til far Jens.
Senior Erichen på nu 58 år tog en resolut beslutning i 2008, da mejeriet kun ville betale 20 eurocent for et kg mælk: Han byggede et biogasanlæg på 250 kW og indgik en kontrakt med fast pris på gassen i 20 år.
Den beslutning er afgørende for, at familien i dag kan blive på gården et stenkast fra den gamle fæstning, Dannevirke, vest for Schleswig.
»Vi byggede stald, da vi overtog gården i 1985 og alt er betalt nu. Vi har haft 60 køer lige siden og skylder kun på biogasanlægget og betonpladsen, hvor vi lagrer ensilage til køerne og biogasanlægget,« fortæller Jens Erichsen på en blanding af tysk og dansk.
Tabet af Lidl gør ondt
Familiens 60 køer producerer godt 550 ton mælk på årsbasis, som afsættes til det lokale mejeri Cremilk. Et mejeri som nu har specialiseret sig i at fremstille mælkeerstatning til spædbørn og mælk til cappucino-kapsler.
Tidligere gik en stor del af mælken til discountkæden Lidl.
»Prisen faldt markant, da Cremilk tabte Lidl. De kunne finde mælken billigere et andet sted, selvom vi alle synes, at de nuværende priser er langt under lavmålet. Den nuværende mælkepris er uanstændig,« slår unge Niels fast.
Familien får 21 eurocent (1,56 dkr.) for en liter mælk. I 2015 fik de i gennemsnit 27 eurocent, og da det gik bedst i 2013, fik de 38 eurocent.
Køerne er vores liv
Trods de blødende afregningspriser er tvangssalg og konkurser ikke et emne ved køkkenbordet. Til gengæld er Niels Erichsen i tvivl, om han skal blive den syvende generation på gården.
»Jeg har en halv uddannelse som elektriker, men jeg vil være landmand. Vi udfører de fleste arbejdsopgaver selv og har ikke en arbejdstung hverdag. Men jeg kan ikke arbejde gratis. Vi snakker meget om generationsskifte, inden jeg fylder 30, men det afhænger meget af mælkeprisens udvikling,« forklarer han.
At sætte køerne ud, ligesom naboen snart skal gøre, fordi hans økonomi er kuldsejlet, er ikke i familien Erichsens interesse.
»Vi har brug for gødningen til biogasanlægget, og hvad skulle staldene bruges til, hvis ikke vi skal have køer? Vi sætter vores lid til, at priserne retter sig. Men det sker kun, hvis udbuddet af mælk bremses hårdt op. En slagteordning vil jeg gerne stemme for. Vi har simpelthen brug for handling,« slår Niels fast.
