Kan vi redde de spæde, gule handyr?
Størsteparten af de spæde jerseytyrekalve går et kort liv i møde. Kan og skal branchen ændre på det?

Jeg bryder mig simpelthen ikke om det!

Den sydvestjyske mælkeproducent Katrine Fynbo lagde ikke fingre imellem, da jeg denne uge interviewede hende til artiklen, om hvordan hun lykkedes med at afsætte de spæde jerseytyrekalve, som netop var blevet født på bedriften ved Varde.

Som leverandør til Naturmælk var hun en vej vist i forhold til kalvene: De skulle afsættes. Mejeriet tillader ikke længere, at andelshaverne afliver kalvene.

Uanset mejeriets holdning var aflivning aldrig kommet på tale hos Katrine Fynbo. Deraf udtalelsen: Jeg bryder mig simpelthen ikke om det.

Til alt held for kalvene og for Katrine, lykkedes det hende at afsætte tyrekalvene, hvis økonomiske potentiale er stærkt begrænset, fordi jerseyracen ikke har aner for at præstere turbo-tilvækst og store bøffer.

Katrine supplerede historien med betragtninger om, at aflivning af spæde dyr ikke gavner erhvervets image, og at der sker et betragteligt madspild, når man afliver fremfor at opdrætte dyrene til større slagtedyr.

Katrine fandt nye ejere til sine jerseytyrekalve på FacebookKvæg 9. august · 13:16

Selv vil Katrine Fynbo og kæresten Frederik Uhre nu til at bruge mere kønsbestemt sæd og kødkvægssæd, så de minimerer antallet af renracede jerseytyrekalve. En løsning som ikke uden grund er blevet ret udbredt, for alternativerne synes små.

Igennem tiden er flere koncepter blevet søsat for at redde jerseytyrekalve fra boltpistolen, men endnu har vi til gode at se, at koncepterne kan afsætte 10.000-vis af kalve.

Men alle nicher, koncepter og løsninger er velkomne, for Katrine har vel ret i, at mælkeproducenterne næppe høster point på aflivningerne?

Hvad skal der til for at minimere aflivningerne? Og skal vi overhovedet betragte det som et problem? Har jerseyavlerne selv en forpligtelse til at løse problemet igennem avlsmålet for racen?

Giv gerne dit besyv med i kommentarfeltet herunder.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.