Kemigiganter går sammen om at udvikle svampemiddel

BASF og Sumitomo på vej med nyt svampemiddel, som betegnes som højeffektivt. Firmaerne forventer, at aktivstoffet vil spille en vigtig rolle mod sygdomme, der har udviklet fungicidresistens.

Tyske BASF og japanske Sumitomo Chemical har indgået en samarbejdsaftale med det formål at udvikle et nyt svampemiddel til brug i landbrugsafgrøder. Det oplyser BASF.  

BASF oplyser, at et nyt aktivstof er opdaget af Sumitomo, og at stoffet har vist sig at være særdeles effektivt til at bekæmpe de mest betydende plantesygdomme, herunder sygdomme som har udviklet reistens overfor de i dag anvendte svampemidler.

Planen er nu, at de for firmaer hver især udvikler unikke formuleringer med det nye aktivstof. 

De første ansøgninger for registrering af midlerne vil blive indleveret fra 2018, og naturligvis med de vigtigste markeder som førsteprioritet. BASF lover dog, at de nye svampemidler vil blive tilgængelige for planteavlere i hele verden.

   

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.