Kendt landbrugsleverandør vokser stort

Skiold lander det bedste resultat i selskabets historie med knap 35 mio. kr. på bundlinjen og en hastigt stigende omsætning.

Det forgangne år har været et særdeles godt et af slagsen for den danske staldleverandør Skiold.

Selskabet kommer ud af 2016 med 34,5 mio. kr. på kistebunden, hvilket er det bedste resultat i selskabets historie. Især er det en markant forbedring i forhold til sidste år, hvor resultatet endte på knap 21 mio. kr. Dermed har selskabet formået at løfte overskuddet med hele 64 pct. på et enkelt år.

Også omsætningen har fået et kraftigt nøk opad og lander på 602 mio. kr. mod 508 mio. kr. året forinden. Det er en samlet stigning på 18,5 pct. i forhold til året før.

Fart på Kina

At der er blevet sat gevaldigt fut i omsætningen skyldes ifølge regnskabet, at selskabet har haft fingrene i en større mængder projekter over hele linjen, og at der er tilstedeværelsen på eksportmarkederne.

Skiold producerer bl.a. svinestalde og løsninger til landbruget, og tidligere i år kom det frem, at selskabet skulle levere inventar til en enorm svinefarm i Kina med fire højhuse på ni etager hver.

I regnskabsmeddelelsen udtrykker selskabet tilfredshed med årets resultat og skriver, at de forventer et lignende aktivitetsniveau i 2017.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle