KMC: Landboforening har begrænsede resurser med specialviden

Ikke alle landboforeninger har specialiseret rådgivning om kartofler - derfor yder Kartoffelmelcentralen rådgivning til landmændene.

For KMC – Kartoffelmelcentralen - er det vigtigt, at det går godt for kartoffelavlerne, så fabrikkerne får de kartofler, de har brug for og gerne i god kvalitet. Derfor tilbyder KMC og fabrikkerne avlerne rådgivning.

”Rådgivning er med til at fastholde nye avlere og sikre, at de oplever deres avl som en god forretning,” siger Christian Feder, agricultural manager hos KMC.

To kartoffelmelsfabrikker har selv ansat en rådgiver, mens en tredje køber rådgivning hos JLBR, der har den nødvendige specialviden. Desuden har KMC fire rådgivere.

”Det er vigtigt at rådgivningen tilpasses lokale forhold,” siger han.

Ikke alle af landbrugets rådgivningscentre har tilstrækkeligt med specialviden om kartofler, påpeger han.

Christian Feder mener, at KMC’s og fabrikkernes rådgivning er lige så uvildig som foreningskonsulenterne.

”Vi har udelukkende interesse i, at den enkelte avlers bundlinje bliver så god som muligt, og derfor er vores rådgivning altid forankret i, hvad der er rigtigt for den enkelte avler,” siger han.

Men han lægger ikke skjul på, at rådgivningen også kommer selskaberne til gode. Bl.a. fordi en højere stivelsesprocent er et af målene.

”Det er en win-win situation, fordi landmændene kan producere mere pr. hektar og få en højere afregning, og fabrikkerne skal håndtere færre ton,” siger han.

Avlerne betaler ikke specifikt for rådgivningen, men indirekte.

”Vi er et andelsselskab, så udgiften til rådgiverne deles af alle andelshavere,” siger han.

Se hvordan 10 firmaer klarer rådgivning og uvildighed

Nord Zucker: Der mangler foreningsrådgivning på nogle områder

KWS: Vi rådgiver for at være troværdige

Arla: Køber rådgivning hos Seges og de lokale

DLF: Specialviden er nødvendig

KMC: Landboforening har begrænsede resurser med specialviden

Bayer CropScience: Vi lærer også af landmændene

Danish Agro: Rådgivning gør os til en værdifuld samarbejdspartner

Vitfoss: Avancerede produkter kræver specifik rådgivning

DLG: Vores konsulenter har ikke salgsansvar

Danish Crown: Vi optimerer landmandens situation

Faktaboks

LandbrugsAvisen sætter i dag, fredag d. 17. juni, fokus på rådgivningen, som virksomhederne er begyndt at yde landmændene.

Her på Landbrugsavisen.dk går vi ekstra i dybden med de enkelte virksomheders baggrund for at gå ind på rådgivningsmarkedet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.