Henrik Lomholdt delte åbenhjertigt ud af sine erfaringer på den kvægbrugsfaglige del af LVKs årsmøde på Nordjyllands Landbrugsskole.Jeg har været dårlig til at holde køer. Hvordan kunne jeg nøjes med 9.000 kg mælk pr. ko, når jeg faktisk kunne få dem til at yde 13.500 kg? Hvor dum har man egentlig lov at være?«
Svaret på det spørgsmål lader mælkeproducent Lars Lomholdt, Skårhøjgård ved Aarestrup, hænge og blafre et øjeblik foran de mildest talt måbende, men nu også lysvågne deltagere i LVKs kvægbrugsfaglige årsmøde.
Det korte svar er ifølge Lars Lomholdt selv en tendens til at være impulsiv og ufokuseret, og derfor blev der simpelthen ikke tjent penge nok som low cost-økolog med 500 årskøer.
Det lange svar handler om at droppe økologien, udvide med 100 årskøer med eget tillæg, få målrettet rådgivning, sætte et knivskarpt fokus og indføre faste procedurer for stort set alt på bedriften.
Manglede likviditet
Det var ’økonomiske tømmermænd’ i 2014, hvor Thises øko-afregning var nede at vende med blot 20 øre pr. liter mælk over den konventionelle Arla-pris, der udløste den radikale ændring på Skårhøjgård.
Det gav et lidt specielt udgangspunkt, da Henrik Lomholdt for præcis to år siden begyndte at levere konventionel mælk og sætte turbo på produktionen:
»Jeg manglede sådan set likviditet til at fodre mine køer op i ydelse efter low cost-årene,« forklarer han.
Derfor blev der indført malkning tre gange i døgnet, og så blev foderplanen justeret op i takt med, at ydelsen og mejeriafregningen steg. Ofte fik foderplanen lige et nøk opad med en uges mellemrum i rejsen fra 17 low-cost-FE til i dag 27 FE/ko/dag.
Desuden blev der indført faste procedurer for alt på bedriften. Og fulgt op på enhver afvigelse - også når det var gårdejeren selv, der var ’afvigeren’.
Rådgivere konkurrerer
Henrik Lomholdt valgte også at gå andre veje med sin rådgivning, da de traditionelle rådgivere simpelthen meldte pas på udfordringen om at løfte ydelsen med 3.000 kg hurtigst muligt.
I dag bruges Future Cattle Advice ved Tonny Andersen og eksperter i græs og majs fra henholdsvis DLF og KWS samt en fodermester med erfaring fra elite-besætninger.
»Jeg prøver at få rådgiverne til at konkurrere indbyrdes, så de hele tiden kommer med deres bedste bud. Før var det mig, der snakkede, og jeg fik altid ret. Men jeg havde jo egentlig ringet til en rådgiver, ikke en rygklapper. Nu er det mig, der lytter, og jeg gør, som der bliver sagt,« forklarer han.
Resultatet to år senere: En ydelsesfremgang på 4.300 kg mælk, meget bedre styr på hele bedriften og et restbeløb pr. ko pr. dag helt i top.
Kommentarer