Kom indenfor i rådgivningsformands 800 år gamle slot og kloster

Henriette og Carl Christian Pedersen brugte en weekend på at beslutte sig: Så købte de Dronninglund Slot i Vendsyssel, der har kongelige og adelige blandt sine tidligere ejere.

"Vi har købt et slot - jeg siger op!"

Nogenlunde sådan lød beskeden fra Henriette Høgsbro, da hun kort før jul ringede til sin arbejdsgiver.

Sammen med sin mand Carl Christian Pedersen, landmand og formand for landboforeningen Agri Nord, købte parret nemlig det mere end 800 år gamle Dronninglund Slot i Vendsyssel. 

For Henriette Høgsbro var det også et gensyn med sine unge år, da slottet er hendes barndomshjem.

»Vi er ’prinsessen og svinedrengen’. Det er mig, der er svinedrengen,« lyder det spøgende fra den ene halvdel af det nye ejerpar på Dronninglund Slot, gdr. Carl Chr. Pedersen og hustruen Henriette Høgsbro.

Efter 33 år er Henriette Høgsbro tilbage i sit barndomshjem, der fremtræder som et rigtigt eventyrslot: Med tykke mure, hvælvinger, tårnværelser, spir, rester af voldgrav, park.

Dronninglund Slot blev opført i 1100 tallet som nonnekloster. Fra Reformationen og frem har slottet haft en lang række ejere, kongelige, adelige, senest borgerlige.

I 1942 blev slottet købt at den dansk-tyske godsejer Heinrich Carl Schimmelmann, som udlejede det til nazisterne. Efter krigen var slottet opholdssted for tyske flygtninge.

I 1951 besluttede den sjællandske sagfører Harald Høgsbro at han ville have et slot, og valget faldt på Dronninglund Slot, som på det tidspunkt var hærget og billigt til salg.

Fra 1985 til 2017 har det været ejet en selvejende fond. Nu er det Henriette Høgsbros og Carl Chr. Pederens tur til at sætte retningen for slottet.

De har allerede mange planer.

Relaterede

17. maj 00:00

Jeg er først og fremmest landmand

Carl Christian Pedersen har ingen planer om at opgive sit landbrug eller det landbrugspolitiske, selvom han er blevet ’slotsherre’.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle