Kom til gratis pelsshow i dag

Bordingegnens Pelsdyravlerforening og Kopenhagen Fur inviterer til show i Herning i dag.

I dag i Herning kl 13.00 slår Bordingegnens Pelsdyravlerforening og Kopenhagen Fur dørene op til en eftermiddag i pelsens tegn.

Du kan gratis komme indenfor hos ’VIA Design’ og opleve et flot pelsshow. Dørene åbner kl 13.00, og kl. 14 og 15 er der modeshow, hvor man kan opleve pelsens mange anvendelsesmuligheder.

I showet vises alt fra traditionelle pelse og capes til rå herrepelse, tørklæder og tasker. Museet, hvor showet finder sted, ligger i tilknytning til ’VIA Design’ på Campus Herning, hvorfra der er indgang til arrangementet.

Før og efter de to shows kan du se flotte danske minkskind og tale med en minkavler om, hvordan de avler skind af høj kvalitet. Mød også nogle af VIA Designs dygtige studerende og lav din egen pels-accessory.

Undervejs byder arrangørerne også på lidt godt til ganen.

Der er gratis adgang, og tilmelding er ikke nødvendig - alle er velkomne.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle