Komfort og hygiejne kører på skinner

Fuldautomatisk anlæg fra JH Staldservice sørger for kalk og halm i sengebåsene.

Blandingen af halm og kalk vinder frem i mange sengebåsestalde, da halmen sikrer et blødt leje, mens kalken giver et basisk miljø i sengebåsene og holder bakterier og celletal nede. Det er desuden et godt og billigt alternativ til at udskifte madrasser eller ombygge stalden til sand. Ved at vælge en løsning med halm og kalk kan man optimere sengene i ældre kvægstalde i stedet for at bygge nyt eller om. Halm og i særdeleshed kalk er desuden meget billigt i indkøb.

Med baggrund i disse erfaringer har JH Staldservice udviklet et system, som automatisk blander halm, kalk og lidt vand og derefter strør blandingen i sengebåse men en automatisk skinneophængt strømaskine. Det er relevant, da der især i ældre stalde ikke er andre måder at få kalk og halm bragt ind i stalden på.

Totalløsning

Det nye system består af en halmopriver og en nyudviklet stationær blander på to kubikmeter, som kan bruges til at blande den daglige mængde strøelse til sengebåsene samt en automatisk strømaskine ophængt på skinne. Via blanderens styring kontrolleres, at halm, kalk og vand blandes i det rigtige forhold, så det hverken er for vådt eller for tørt.

JH Staldservice kan tilbyde en totalløsning med både halmsnitter, ekstra påslag til kalk og en styring til dosering af vand i blanderen. JH Staldservice ombygger også gamle sengebåse med højere bagkant, så de kan bruges til blandingen af halm og kalk.

Læs mere

Læs mere om anlægget på www.jhstaldservice.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle