Det kan være svært at få lov til at benytte et nitratfilter i private brønde og vandboringer.
Dansk Brøndejerforening ønsker, at deres medlemmer kan få lov til at anvende et nitratfilter eller bore dybere, hvis indholdet af nitrat er for højt i drikkevandet.
Men i de kommuner, Landbrugsavisen.dk har været i kontakt med, gives der i udgangspunktet ikke tilladelse til, at man kan anvende et nitratfilter.
Det drejer sig om Nordfyns Kommune, Kerteminde Kommune, Mariagerfjord Kommune og Vejen Kommune.
Det skyldes, at ejendomme som udgangspunkt skal kobles på de kommunale vandværkers ledninger.
"Hovedreglen er, at det giver vi ikke lov til, men når det er sagt, så ved vi godt, at der ikke altid er en anden løsning, og så godkender vi, at folk kan bruge nitratfiltre", fortæller Iben Kirchberg Nilsson, geolog, Vejen Kommune, og forklarer, at en tilladelse netop kun gives, når ejendommen ikke har mulighed for at koble sig på vandværkernes ledninger.
"Det er defineret i vores vandforsyningsplan. Vejen Kommune har defineret nogle forsyningsområder, hvor vandværkerne er forpligtet til at lægge ledninger ud, og så skal de ejendomme, der ligger inden for de ledninger også på vandværket i stedet for at bruge nitratfiltre", fortæller Iben Kirchberg Nilsson.
Det samme svar lyder fra de andre adspurgte kommuner.
"For at få vandværkerne til at tage yderområderne ind, bliver vi også nødt til at tilgodese vandværkerne, når der er enkeltmandsforsyninger, der har dårlig vandkvalitet", siger Dorthe Gjørtz, miljøtekniker, Mariagerfjord Kommune, hvor man dog kan få tilladelse til at bore den eksisterende vandboring dybere.
Kommuner frygter bakterievækst
Udover hensynet til vandværkerne frygter nogle af kommunerne også, at et nitratfilter vil give nye problemer.
"Der kan være nogle andre problematikker, der følger med et nitratfilter, og det er, at der kan dannes bakterier, hvis det ikke bliver vedligeholdt efter foreskrifterne. Så selv om man har fået nitraten væk, så kan der opstå nogle andre problemer i stedet", fortæller Dorthe Gjørtz.
Derfor mener hun, at det er vigtigt, at borgerne sætter sig grundigt ind i stoffet.
"Hvis de er fuldt oplyste fra producenter om, hvad der følger med at have det her - vedligeholdelse og ekstra rpøver og så videre, og hvis de stadigvæk vil have et nitratfilter, så skal vi selvfølgelig respektere det, hvis det kan lade sig gøre i forhold til vandforsyningsplanen", siger hun.
Kerteminde Kommune nævner også mulig bakterievækst, som et problem med nitratfiltrene.
Wisti Wistisen, formand, Dansk Brøndejerforening, mener ikke, at medlemmerne er dårlige til at vedligeholde deres brønde eller vandboringer.
"Vores oplevelser af vores medlemmer er faktisk, at de bekymrer sig meget om deres vand og sørger for at holde deres ting i orden. Selvfølgelig kan der være nogen, der ikke får det gjort, men det kan vi ikke stå til ansvar for. Men vores indtryk er, at det er noget, folk tager sig meget af", siger han.
"Man kan få en serviceaftale med det firma, der leverer nitratfiltret. De vil jævnligt komme forbi og servicerer på samme måde, som man skal have sit oliefyr serviceret", siger Wisti Wistisen.
