Kommuner anbefaler, at lodsejere i Operation Engsnarre kontakter deres rådgivere for at få overblik over støttemuligheder, når projektet ophører.
Efter beskyldninger om at skrive et vildledende og fejlagtigt brev til landmænd, der har jord i miljøprojektet Operation Engsnarre, råder Varde og Esbjerg kommuner nu lodsejerne til at kontakte deres rådgivere.
Henrik Bertelsen, formand for Familielandbruget Sydvest, mener at kunne påpege fejl og mangler i brevet og misforståelse af regler, som landbrugsavisen.dk tidligere har beskrevet.
Ifølge biolog Peter Witt er Varde- og Esbjerg kommuner enige med Henrik Bertelsen i at situationen er kompliceret for lodsejere, der i sin tid gik med i Operation Engsnarre.
”De forskellige lovgivninger og støtteordninger, der har betydning for den fremtidige drift hos den enkelte lodsejer, er meget komplicerede. Sydvestjysk Landboforening og kommunerne er i fællesskab blevet enige om at skrive et kortfattet brev til alle lodsejerne i ådalen. Formålet med brevet var at gøre den enkelte lodsejer opmærksom på, at der er grund til at henvende sig til sin rådgiver inden udløbet af den nuværende 20-årige ordning, derfor holder brevet sig alene til de helt overordnede linjer. Kommunerne vil være i tæt kontakt med landbrugets rådgivere, for at sikre, at de har de bedste forudsætninger for at rådgive den enkelte lodsejer bedst muligt,” skriver Peter Witt på vegne af kommunerne i en mail til LandbrugsAvisen.
Henrik Bertelsen tvivler bl.a. på, om det er korrekt, som der står i brevet, at man vil have mulighed for at skifte til en anden støtteordning, hvis en bedre viser sig. Ifølge kommunerne fremgår det af materialet for det hydrologiprojekt Varde Kommune forsøger at gennemføre i Ho Bugt, at de tilskud hydrologiprojektet udløser vil kunne kombineres med bl.a. grundbetaling og pleje af græs og naturarealer. De samme forhold gør sig gældende for det vådområdeprojekt, som Esbjerg Kommune forsøger at gennemføre i Hostrup Kravnsø Enge,” oplyser kommunerne.
Hvis man som lodsejer i direkte forlængelse af den nuværende 20-årige ordning indgår en 5-årig plejegræsaftale, så har man også fortsat muligheden for at anmelde en tilbagevending til den oprindelige drift, f.eks. hvis et hydrologiprojekt i Ho Bugt eller et Vådområdeprojekt i Hostrup Kravnsø enge ikke kan realiseres, skriver de til LandbrugsAvisen.
