Af Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
Kontakten mellem kommuner, borgere og virksomheder bliver i stigende grad digitaliseret. Derfor skal kommunerne spille en aktiv rolle i at fremme bredbåndsudviklingen i landdistrikterne. Det kræver blot, at kommunerne får lov.
Mange kommuner ønsker at skubbe på udviklingen, da adgang til hurtigt bredbånd har stor betydning for bosætning og erhvervsmuligheder. Derfor er det vigtigt, at man ikke indsnævrer og stækker kommunernes muligheder for at agere, men nærmere får præciseret rammerne klart og tydeligt.
Det har regeringen muligheden for i det udspil til et nyt teleforlig, der er på vej. Det nye teleforlig skal adressere de udfordringer og gribe de muligheder, som vi som et digitalt samfund står overfor i dag og i fremtiden.
Derfor er det vigtigt, at kommunerne indtænkes, så de kommuner, der ønsker det, kan være med til at fremme bredbåndsudviklingen. Mange kommuner ønsker at skubbe på, da adgang til hurtigt bredbånd har stor betydning for bosætning og erhvervsmuligheder. Det er så vigtigt et område, at kommunerne ikke blot kan læne sig tilbage og håbe på en løsning.
Der har været bred politisk enighed om, at kommunerne i forbindelse med indkøb af hurtigt bredbånd til egne institutioner (eksempelvis folkeskoler, sundhedshuse, plejeboliger m.v.) skal kunne stille krav i udbuddet om, at de selskaber, der byder på opgaven, også skal tilbyde bredbåndsdækning i områder af kommunen, hvor dækningen er mindre god. Et sådant krav vil være til gavn for borgere og virksomheder. Det er sund fornuft set med samfundsbriller og bør slås helt fast i det nye teleforlig.
I Landdistrikternes Fællesråd sætter vi derfor vores lid til, at der på tværs af Folketingets partier laves et teleforlig, som giver kommunerne bedre mulighed for at skubbe på, så alle borgere og virksomheder sikres adgang til lynhurtigt bredbånd.
