Kongskilde opruster i Norge

Akershus Traktor bliver ny distributør af hele Kongskildes program til jordbearbejdning i Norge.

De norske landmænd har nu fået Akerhus Traktor som importør og forhandler af hele Kongskilde produktprogram til jordbearbejdning, oplyser Kongskilde i en pressemeddelelse. Aftalen er netop blevet underskrevet og gælder fra 1. oktober 2016.

Akerhus Traktor har valgt at reducere antallet af forhandlere og i den forbindelse er valget faldet på Kongkilde som fremtidig leverandør af redskaber til jordbearbejdning. Det betyder at Akerhus Traktor fremover markedsfører hele Kongskildes program til jordbearbejdning, herunder plove, såbedsharver, såmaskiner, stubkultivatorer og stensamlere, fremgår det af pressemeddelelsen.

Akerhus Traktor har 10 afdelinger fordelt i hele Norge og omsætter for 515 mio. danske korner. Virksomheden ejes af Lantmännen Maskin AB.

På det norske marked forhandles Kongskildes produktprogram til græs fortsat af Maskin & Redskap A/S.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.