Krisen kradser mest i Nordjylland

Landmænd i Nordjylland er langt hårdere ramt af krisen end landmænd i resten af landet. Det viser en undersøgelse udarbejdet af Seges.

Mens hver fjerde heltidsbedrift i Nordjylland er kriseramt, gælder det kun 15 procent for hele landet.

Husdyrbedrifterne er særlig hårdt ramt. Næsten hver tredje svineproducent i Nordjylland er kriseramt, mens den tilsvarende andel for hele landet er hver femte. På Sjælland og øerne er det kun en ud af ni svineproducenter, der er i krise.

Blandt smågriseproducenterne er hele 39 procent kriseramte i Nordjylland. Det er næsten tre gange så stor en andel som på Sjælland.

Ifølge Seges er der på landsplan nogenlunde lige mange kriseramte bedrifter med henholdsvis smågrise og slagtesvin, men andelen er væsentligt højere blandt smågriseproducenter end hos slagtesvineproducenter.

Højt investeringsniveau

Seges har også analyseret sig frem til forskellige forklaringer på, at krisen kradser mest i Nordjylland.

»Nordjylland er ramt på flere fronter.

De har generelt haft et højt investeringsniveau op gennem 00’erne. Det skyldes blandt andet den store husdyrtæthed, der har nødvendiggjort store investeringer i jord, mælkekvote og dyrevelfærd.

Jordpriserne har ikke været højere, men der har været en større prisstigning på grund af den større efterspørgsel, og der er også blevet omsat mange store bedrifter,« siger erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Seges.

Han peger på, at planteavlere generelt har en lavere gældsprocent.

Lempelig kreditpolitik

Samtidig har den finansielle sektor tilsyneladende ført en lempeligere kreditpolitik end andre steder i landet.

»Tallene tyder på, at de har haft lettere adgang til finansiering. Bankerne er gået med til, at gældssætningen er steget forholdsvis meget,« siger Klaus Kaiser.

Seges’ analyse viser, at gælden pr. hektar i Nordjylland var nogenlunde på linje med resten af landet indtil 2006, hvor de afdragsfrie lån for alvor slog igennem. Derefter er gælden steget væsentligt mere i Nordjylland end i resten af landet.

Samtidig har der i Nordjylland været relativt store tab på finansielle instrumenter.

Dertil kommer, at de har haft en lavere løbende indtjening, blandt andet på grund af, at jordboniteten typisk er lidt ringere end andre steder i landet. Begge dele har øget gældssætningen og belastet indtjeningen.

Hvem har ansvaret?

»Det er nok et kollektivt ansvar, som både landmænd, den finansielle sektor og rådgiverne har haft andel i, men vi har alle lært af det.

Landmændene er blevet mere bevidste om, at der skal være et rimeligt afkast af investeringerne, og den finansielle sektor er gået tilbage til de gamle klassiske kreditdyder.

Rådgiverne er også blevet mere bevidste om deres ansvar. Der er tydeligvis en helt anden bevidsthed hele vejen rundt nu. Vi må hjælpes ad med at holde fast i det, så landbruget kommer tilbage på sporet,« siger Klaus Kaiser.