Kritik af kartofler mod brystkræft

Miljøfolk kritiserer, at kartoffelavlere, der dyrker sprøjtede kartofler, støtter kampen mod brystkræft.

"Når du køber grøntager på Lammefjorden, hjælper du dig selv og din familie med at spise sundt".

Sådan står der på de mange tusind poser med kartofler og gulerødder fra lammefjorden, efter Lammefjordens Grøntsagslaug har meldt sig aktivt ind i kampagnen "Støt Brysterne", ved at forhandle kartofler og gulerødder, der støtter Kræftens Bekæmpelse med 50 øre pr. kg.

”Men samtidig er Lammefjorden nærmest visnet for liv efter kartoffelhøsten og fremstår som gold ørken, hvor ikke en fugl, ikke en frø og ikke et eneste græsstrå er at se så langt øjet rækker,” lyder det fra miljøjournalist Kjeld Hansen ifølge DR Sjælland.

Keld Hansen finder det dybt problematisk at Kræftens Bekæmpelse modtager midler fra konventionelle kartoffelavlere og støttes blandt andet af professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos.

”Her har vi en fødevareproduktion med midler som er potentielt kræftfremkaldende. Der skal man i hvert fald gøre sig nogle overvejelser om, hvorvidt det er etisk korrekt at modtage midler fra den slags produktion,” siger Hans Jørn Kolmos, som selv er medlem af Kræftens Bekæmpelse.

Ikke noget problem for Kræftens bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse har dog ingen indvendinger mod at modtage støtte fra konventionelle kartoffelproducenter.

”Vi vil gerne understøtte at folk spiser flere grønsager, som er sundt og godt. Så er det mindre betydende, hvordan de er produceret,” siger administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen til DR Sjælland.

På Lammefjorden har kartoffelproducent Søren Wiuff svært ved at se problemet.

”Vi støtter Kræftens Bekæmpelse fordi vi også har døtre og mødre, der risikerer at få brystkræft. Det gælder uanset om du er konventionel eller økologisk landmand. Jeg synes kritikken er noget vås,” siger Søren Viuff.

Dansk kartoffelproduktion har en årlig værdi på cirka. 2,5 mia. kr., og der eksporteres  for cirka 1,5 mia. kr., oplyser NaturErhvervsstyrelsen, der har igangsat et arbejde for at få kartoffelavlerne til at bruge færre sprøjtemidler mod især kartoffelskimmel.

Hidtil er der ikke funder rester af kræftfremkaldende sprøjtemidler i konventionelle kartofler.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle