Retningslinjerne til vandrådene er alt for stramme, mener Landbrug & Fødevarer
Miljøstyrelsen har netop sendt en såkaldt vandrådspakke til kommunerne, som er sekretariat for de 23 vandråd, som nu skal i gang med at tjekke, om de mindre vandløb skal være med i vandområdeplanerne. Vandrådene består af grønne organisationer, sportsfiskere og landboforeninger, som med succes samarbejdede om tiltag i vandløbene i de tidligere vandplaner. Ifølge Landbrug & Fødevarer ser det dog ikke helt så lyst ud i denne omgang, fordi retningslinjerne nærmest er som spændetrøjer og ikke levner plads til vurderinger og sund fornuft.
»Med de retningslinjer der er kommet, kan vandrådene ikke gøre andet end at agere landmålere og kontrollanter og se om kriterierne fra Aarhus Universitet om slyngningsgrad, faldpromille med mere er som forudsat,« siger viceformand Lars Hvidtfeldt.
Han kalder det mangelfuldt, at de ikke kan lave en samlet vurdering af vandløb og kalder det meningsløst at inddrage politiske interessenter i en så bunden opgave.
Forkerte vandløb kommer med
Konsekvensen af de snævre rammer er, ifølge Hvidtfeldt, at vandløb uden potentiale kommer med i vandplanerne, mens gode vandløb tages ud, hvis kriterierne følges slavisk. Det vil ikke være til gavn for nogen.
»Vi ønsker at se bredere på tingene – det vil vi opfordre egne medlemmer såvel som det samlede vandråd til at gøre. Vi er sikre på, at det lokalt er muligt at give vandløbene et ægte virkelighedstjek baseret på de faktiske forhold og muligheder,« siger han.
Landbrug & Fødevarer forventer, at det præciseres fra myndighedernes side, at vandrådene kan afvige fra kriterierne, hvis det giver mening
»Under alle omstændigheder vil vi arbejde med en bredere tilgang, faglig fornuft og lokal viden frem for snævre kriterier på et spinkelt og ufuldstændigt grundlag,« siger Lars Hvidtfeldt.
