Kritisk professor: Nye tal kan varsle færre efterafgrøder

Professor Jørgen E. Olesen tror ikke, at landmændene fremover vil nøjes med at udnytte halvdelen af landbrugspakkens ekstra kvælstof. Alligevel forventer han, at et lavere kvælstofforbrug end forudsat af regeringen vil påvirke den kommende målrettede regulering.

Den nye analyse fra Miljø- og Fødevareministeriet, der viser, at landmændene kun bruger halvdelen af det ekstra kvælstof, som de har fået adgang til via landbrugspakken, skal tages med et gran salt.

Det mener professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, der har været aktiv i debatten som både revser af og fortaler for landbrugspakken.

Kan påvirke regulering

Jørgen E. Olesener er dog enig med analysens budskab, og med Seges, i, at landmændene generelt ikke kommer til at bruge det ekstra kvælstof fuldt ud.

Og han tror, at det kan komme til at påvirke den målrettede regulering, som skal træde i kraft i 2019.

»Hvis landmændene ikke anvender hele deres kvælstofkvote, så vil der jo f.eks. heller ikke være brug for så mange målrettede efterafgrøder.«

»Overgangsår«

Jørgen E. Olesen forventer dog, at landmændenes fremtidige forbrug af landbrugspakkens ekstra kvælstof vil ligge højere end de 52 pct., som fremgår af den nye analyse, som er udarbejdet på baggrund af landmændenes gødningsregnskaber for 2015-2016.

»Jeg tror ikke, at man skal sige, at det betyder, at man også fremover kun kommer til at bruge halvdelen.«

Jørgen E. Olesen mener, man skal kende gødningsforbruget for i år, før man kan sige noget mere sikkert om gødningsmønstret i landbrugspakkens kølvand.

Gødningsregnskaberne fra 2015-2016 afspejler kvælstofforbruget i et overgangsgår, pointerer han.

Havde disponeret

»Da man indgik aftalen om landbrugspakken, havde mange landmænd allerede disponeret og lavet deres gødningsplaner efter reglerne i det gamle kvælstofregime. Hvis man skulle ud og lave om på det, havde det givet bøvl og flere konsulenttimer. Så har mange måske tænkt, at det ikke var besværet værd.«

 

Vil ikke udnytte alt

Jørgen E. Olsen har selv tidligere skønnet, at landmændene ville bruge mellem 70 og 75 pct. af det ekstra kvælstof, og dér tror han fortsat godt, at resultatet kan ende over tid.

»Det fremgik også af det regnestykke, jeg havde lavet til høringen om landbrugspakken i Folketinget. Så tallet på 52 pct. overrasker mig da en lille smule.«

Brug for genberegning

Grundlæggende mener Jørgen E. Olesen, at forskerne på baggrund af landmændenes konkrete ageren efter landbrugspakken bør udarbejde en genberegning af konsekvenserne af de nye gødskningsregler.

»Da vi på Aarhus Universitet rådgav ministeriet om det her, antog vi, at landmændene ville udnytte det ekstra kvælstof i samme omfang, som man udnyttede de tilladte mængder under det gamle kvælstofregime. Den antagelse er vi nok nødt til at lave om,«

»Vi anbefalede i samme rapport, at man lavede en genberegning af det hele, når vi havde et endeligt billede af, hvordan landmændene ville opføre sig. Men før vi laver den genberegning, er vi nødt til at kende forbruget i år.«

Kritik skød over målet

»I lyset af de nye tal, mener du så, at kritikken af landbrugspakken har været for hård?«

»Det er klart, at den har været for hård. Men sådan er det, når der går følelser og politik i det. Under alle omstændigheder skal vi jo gøre mere for at overholde vandrammedirektivet og de andre EU-direktiver. Men meget af det kommer til at handle om vådområder og minivådområder,« siger professor Jørgen E. Olsesen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle