Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image
Untitled image

»Vi har behov for politisk opbakning. Vi har brug for, at politikerne står sammen i blå blok og sikrer fortsat udvikling af landbrugserhvervet. Vi har brug for løsninger, så det ikke er landbruget alene, der skal betale prisen for dansk udenrigspolitik i form af manglende eksport til først og fremmest Rusland. Det er nu, blå blok skal stå sammen og gennemføre det holdningsskift i forhold til landbrugspolitikken, som de gik til valg på,« lød det blandt andet i beretningen.

Generalforsamlingen foregik i Agri Nord Idrætscenter og her kunne knap 250 deltagere også høre Carl Chr. Pedersen fremhæve den aktuelle debat om bidragssatserne.

»Man kan ikke åbne en avis eller tænde for tv-nyhederne i disse dage uden ordet ”bidragssatser” dukker op. Vi har fra Agri Nords side gennem flere år forsøgt at sætte fokus på problematikken med stigende bidragssatser.

Men som ved så meget andet er det først, når de private boligejere mærker problemet på egen krop og pengepung, at der for alvor kommer skub i tingene. Lad os håbe, at den nuværende debat kan ændre realkreditforeningernes tendens til at tage en stadig større del af kagen til dem selv,« sagde Carl Chr. Pedersen, formand i Agri Nord.

 

Tak til Eva Kjer

Formanden benyttede også lejligheden til at anerkende den forhenværende miljø- og fødevareminister for hendes arbejde:

»Eva Kjer Hansen har været uvurderlig for dansk landbrug. Hun var personen bag en succesfuld sammenlægning af Miljøministeriet og Fødevareministeriet. Hun stod fadder til landbrugspakken og et opgør med 30 års politisk miljøregulering. 30 års lov på lov. Hun ryddede som minister op ved at fjerne en tredjedel af alle love og bekendtgørelser på miljø- og fødevarelovgivningen. På otte måneder - det er sgu godt gået, Eva. Hun nåede desværre ikke at gøre arbejdet færdigt.«

»Vi har nu sagt goddag til Esben Lunde Larsen, og heldigvis er de to ministerier fortsat samlet. Med mit kendskab til Esben Lunde Larsen er jeg sikker på, at vi igen har fået en driftsikker minister. Vi har de seneste dage set og hørt hans syn på landbrug og miljø – det lyder lovende,« kommenterede Agri Nords formand.

Overskud i 2015

Adm. direktør Kim Koch fremlagde desuden foreningens regnskab for 2015, der viser et overskud på 2,7 millioner, hvilket er 1,6 millioner over det budgetterede.

Genvalg til bestyrelsen

Til årets generalforsamling var der valg til fem pladser i bestyrelsen. Følgende var på valg: Claus Nørgaard, Bøje Pedersen, Lars Olsen, Lars B. Hansen og Lars Tolstrup.

Alle blev genvalgt for en toårig periode.

Landbrugsavisen.dk
Yes

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

Her i Vestjylland holder vi de aftaler, vi indgår«.

Så kontant lyder kommentaren fra Niels Jørgen Madsen, Sommersgaard, om den retssag, som Landbrug & Fødevarers advokat, Håkun Djurhuus, onsdag fremlagde ved Vestre Landsret på vegne af Sommersgaard.

Niels Jørgen Madsen er en af hovedpersonerne i den principielle sag, der handler om retten til at omlægge 10 hektar i et Natura 2000-område fra græs til græs. Det er tilladt i fredningsbestemmelser fra 2004, men i 2014 træffer Natur- og Miljøklagenævnet en anden afgørelse, der går i modsat retning. Værnengene ved Ringkøbing Fjord ligger i et Natura 2000-område og i forlængelse af Tipperne, som er fuglereservat.

»Det er egnens DNA, man angriber med afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet,« konstaterer Niels Jørgen Madsen.

Onsdag havde han taget turen til Landsretten i Viborg sammen med formanden for Sydvestjysk Landboforening, Claus Christensen, og godt andre 40 landmænd fra hjemegnen, som er medlemmer af et af de tre selskaber, som har dyr gående på Værnengene.

Arealet har været omfattet af en række frivillige naturbeskyttelsesaftaler siden 1991, og i 2012 godkendte kommunen en omlægning fra græs til græs. Den godkendelse blev imidlertid ophævet af Natur- og Miljøankenævnet 2013, og i 2014 traf nævnet en central afgørelse om, at arealet er omfattet af § 3, og at omlægning kræver en dispensation.

»Vi har været nødt til at tage den her sag videre, fordi den er helt principiel set med vores øjne. Man efterlyser frivillige naturtiltag, men der er ikke megen frivillighed i den her sag. Samtidig mener vi ikke, at det går ud over naturkvaliteten overhovedet, at landmændene får lov at lægge de her græsmarker om, der vil fortsat være en meget høj naturkvalitet,« siger Claus Christensen.

 

Landbrugsavisen.dk
Yes

Sagen kort:

  • Sagen om Værnengene handler om retten til at omlægge 10 hektar i et Natura 2000-område fra græs til græs og er en vigtig principiel sag for Landbrug & Fødevarer.

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image
Untitled image

»Vi har behov for politisk opbakning. Vi har brug for, at politikerne står sammen i blå blok og sikrer fortsat udvikling af landbrugserhvervet. Vi har brug for løsninger, så det ikke er landbruget alene, der skal betale prisen for dansk udenrigspolitik i form af manglende eksport til først og fremmest Rusland. Det er nu, blå blok skal stå sammen og gennemføre det holdningsskift i forhold til landbrugspolitikken, som de gik til valg på,« lød det blandt andet i beretningen.

Generalforsamlingen foregik i Agri Nord Idrætscenter og her kunne knap 250 deltagere også høre Carl Chr. Pedersen fremhæve den aktuelle debat om bidragssatserne.

»Man kan ikke åbne en avis eller tænde for tv-nyhederne i disse dage uden ordet ”bidragssatser” dukker op. Vi har fra Agri Nords side gennem flere år forsøgt at sætte fokus på problematikken med stigende bidragssatser.

Men som ved så meget andet er det først, når de private boligejere mærker problemet på egen krop og pengepung, at der for alvor kommer skub i tingene. Lad os håbe, at den nuværende debat kan ændre realkreditforeningernes tendens til at tage en stadig større del af kagen til dem selv,« sagde Carl Chr. Pedersen, formand i Agri Nord.

 

Tak til Eva Kjer

Formanden benyttede også lejligheden til at anerkende den forhenværende miljø- og fødevareminister for hendes arbejde:

»Eva Kjer Hansen har været uvurderlig for dansk landbrug. Hun var personen bag en succesfuld sammenlægning af Miljøministeriet og Fødevareministeriet. Hun stod fadder til landbrugspakken og et opgør med 30 års politisk miljøregulering. 30 års lov på lov. Hun ryddede som minister op ved at fjerne en tredjedel af alle love og bekendtgørelser på miljø- og fødevarelovgivningen. På otte måneder - det er sgu godt gået, Eva. Hun nåede desværre ikke at gøre arbejdet færdigt.«

»Vi har nu sagt goddag til Esben Lunde Larsen, og heldigvis er de to ministerier fortsat samlet. Med mit kendskab til Esben Lunde Larsen er jeg sikker på, at vi igen har fået en driftsikker minister. Vi har de seneste dage set og hørt hans syn på landbrug og miljø – det lyder lovende,« kommenterede Agri Nords formand.

Overskud i 2015

Adm. direktør Kim Koch fremlagde desuden foreningens regnskab for 2015, der viser et overskud på 2,7 millioner, hvilket er 1,6 millioner over det budgetterede.

Genvalg til bestyrelsen

Til årets generalforsamling var der valg til fem pladser i bestyrelsen. Følgende var på valg: Claus Nørgaard, Bøje Pedersen, Lars Olsen, Lars B. Hansen og Lars Tolstrup.

Alle blev genvalgt for en toårig periode.

Landbrugsavisen.dk
Yes

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments

Europa-Parlamentet beskæftiger sig heldigvis indimellem med ganske fornuftige ting også. Parlamentet har netop godkendt en ordning, der øger bevillingerne til skolemælk og –frugt. Ordningen er frivillig for EU’s medlemslande, og den skal lige godkendes af Rådet, men det er en formalitet.

Ordningen gavner i høj grad også de danske skoleelever, der fremover i flere tilfælde forhåbentlig vil skifte chips, slik og sodavand ud med et øget forbrug af frugt, grøntsager og mælk, der i de senere år har været faldende. Faktisk så spiser børn og unge kun mellem 30 og 50 procent af den daglige mængde anbefalet grønt og frugt.

Samtidig har fødevareproducenter ud over hele Europa store økonomiske problemer, og ordningen giver derfor også mulighed for yderligere afsætning for de trængte brancher.

Derfor er det også glædeligt, at der er sat penge af til undervisning omkring sunde fødevarer. Målet er at give børnene en bedre forståelse for landbruget gennem blandt andet gårdbesøg. I en tid, hvor de færreste skoleelever ikke har direkte kontakt til erhvervet, er det ikke uvigtigt.

Den oprindelige skolemælksordning blev etableret i 1977, og de helt store vindere er de over 20 millioner børn i EU, der er overvægtige.

Landbrugsavisen.dk
Yes

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments

Det er nok de færreste, som har brugt juledagene på at tegne stald, men det var ikke desto mindre, hvad Holger Andersen og sønnerne Per og Dan gjorde i 2013.

Igennem en længere årrække havde de ventet på, at mælkeproduktionen blev givet fri af kvoterne, og at lejligheden skulle benyttes til at bygge en ny kostald.

»Vi havde aldrig konkret snakket om, hvordan stalden skulle være, men i julen 2013 skulle der ske noget. Far og Dan gik ind i hver sin stue, og jeg tog hjem. Og så tegnede vi tre skitser, som blev lagt frem på køkkenbordet,« husker Per Richard Andersen.

Trods tre forskellige kuglepenne var de tre forslag forbløffende ens. Malkestald frem for malkerobotter, halmkummer frem for sandsenge og en malkestald med god kapacitet for at nævne nogle detaljer, de to generationer var enige om.

»Vi foretrækker afprøvede løsninger, som er til gavn for både os og køerne,« pointerer Holger Andersen med hentydning til malkestalden, som med 32 pladser har god kapacitet til de 220 køer, som stalden skal rumme med tiden.

»Vi har ikke lyst til at bruge mange timer i malkestalden hver dag, og køerne skal helst ikke vente for længe på at blive malket. Det talte for at bygge en malkestald med god kapacitet,« uddyber han. Det tager i øjeblikket halvanden time for én person at malke de 150 køer inklusiv vask.

For at sikre et jævnt flow og mulighed for at differentiere fodringen er malkestalden tilmed udstyret med kraftfodertildeling.

Trods skitserne blev der dog også plads til spontane ændringer undervejs i byggeprocessen. Det er boksen ved siden af returgangen fra malkestalden et bevis på.

»Vi skal bruge den til at indrette en afdeling til klovbeskæring. Det var en fornuftig måde at bruge et ellers tomt hjørne på, og det er let at sortere køer fra, når de alligevel forlader malkestalden,« fortæller Per Andersen.

Peter W. Mogensen
Yes

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

I sidste uge valgte Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL) en ny formand. Han hedder Hans Damgaard, er svineproducent i Hejls, og har været næstformand i foreningen det seneste år. Med tre små døtre derhjemme lå det ikke i kortene, at han skulle kaste sig ind i foreningsarbejdet, da han for to år siden blev spurgt, om han havde lyst til at lave noget bestyrelsesarbejde i landbrugsforeningen.

»Jeg er kun 36 år og min yngste er lige fyldt tre år, men man får jo ikke altid lov at skrive hele manuskriptet selv,« konstaterer han.

Hans Damgaard har endnu ikke helt fornemmelse for, hvor meget tid, posten kræver, men glæder sig blandt andet til samarbejdet med de andre landboforeninger. Han er fjerde generation i familien med bestyrelseposter i landbruget, hans far Jørgen sidder i Danish Agros bestyrelse.

»Jeg er opdraget til, at man skal hvis man har muligheden og evnerne, forklarer han.

Landbrugsavisen.dk
Yes

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

Kræfter inden for økologien leder efter nye måder at bekæmpe svampe og skadedyr, gerne ved at sprøjte mod skadevolderne.

Det skabte debat på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening sidste fredag. En debat der førte til, at man ophævede en beslutning fra 2010 om at »sprøjtning med bekæmpelsesmidler ikke er en del af økologisk tankegang.«

»Det, vi snakker om, er biologiske sprøjtemidler mod for eksempel æblehveps, som truer hele bestanden,« fastslår Kim Qvist, bestyrelsesmedlem i ØL.

Han glæder sig derfor over, at generalforsamlingen har givet bestyrelsen mandat til er at gå ind i forhandlinger om dem og deltage i debatten og udvikling af forskning af området.

Det er gift

Men ikke alle økologer billiger det ønske. Frugtavler Anders Lindgård, Næstved, mener ikke, at sprøjtemidler hører hjemme i økologien og peger på, at økologer i nogle lande sprøjter 24 gange på en sæson.

»Det er slet ikke nødvendigt,« siger han.

Bestyrelsen i ØL har nævnt planteudtrækket Quassia mod æblebladhveps og svovlkalk mod skurv som mulige sprøjtemidler.

»Quassia er giftigt for vilde bier, der ellers er gode bestøvere, og et studie viser, at Quassia har reduceret rotters fertilitet. Svovlkalk er stærkt ætsende. Det er som at spøjte wc-rens i marken,« siger han.

Han peger på, at æblerne i et forsøg på Fejø fik røde bladlus, da de blev sprøjtet med Quassia, fordi det slog lusenes naturlige fjender ihjel.

Tag over træerne

Han er selv økologisk frugtavler og klarer sig fint uden sprøjtemidler. Han har bygget tag over en del af æbletræerne, som fungerer fint mod skurv. Æbleviklere bekæmper han med urtebælter og æblebladhveps med limplader, der fanger skadedyrene, og ved at plukke stukne æbler i juni.

»Ifølge Gartnerirådgivningen får man højere dækningsbidrag ved at rulle tag ud mod skurv og rådsygdomme i gennemsnit af 15 år, end ved at sprøjte,« siger han og henviser til et studie.

Nu begynder undersøgelser

Hos Økologisk Landsforening fastholder Kim Quist, at det er en god ide at undersøge mulighederne for at bruge sprøjtemidler.

»Nu medlemmerne givet os lov. Så begynder vi at afdække mulighederne, men vi har ikke taget stilling til, om det er noget vi synes, man skal bruge endnu,« siger han.

Frederik Thalbitzer
Yes
  •  EU har et fælles regelsæt for økologisk produktion, som tillader sprøjtning med visse midler i frugt, bær og grøntsagsproduktionen
  • Det er svovl, kobber, svovlkalk og bagepulver samt et par biologiske midler

Seneste videoer

Se alle

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

Anette Gade har været minkavler siden 2002. Og dét uden røde tal på bundlinjen et eneste af de tretten år.

Selv i de magre år, 2003 og 2009, hvor prisen på minkskind dykkede til 187 og 203 kr., havde hun overskud på bundlinjen.

På farmen i Naur ved Holstebro har Anette og hendes mand, Martin, 6.300 minktæver. De producerer cirka 33.000 skind om året.

Hun startede med 2.200 tæver. Udvidelsen til 6.300 tæver er sket uden at tage lån takket være flere år med gode skindpriser.

Spørger man Anette Gade, hvorfor både hun og de andre danske minkavlere har haft så god økonomi, svarer hun med et enkelt ord: »Kvalitet.«

»Når danske skind igen og igen sælges til de højeste priser på auktionerne, så er det på grund af deres kvalitet,” siger Anette Gade.

Den gode kvalitet, mener hun, skyldes blandt andet avlernes samarbejde og store erfaringsudveksling, adgang til godt foder og en salgsstatistik, hvor avlerne ned til mindste detalje kan se, hvilken vej kvaliteten af deres skind er på vej hen.

»Efter hver auktion får jeg en statistik over alle solgte skind. Der kan jeg se prisen og kvaliteten på hvert eneste af mine og andre avleres skind. Jeg bruger nok mellem syv og otte dage om året på at studerede salgsstatistikkerne for bagefter at rette mit avlsarbejde ind, så jeg producerer de skind, køberne betaler mest for.«

Som en anden forklaring peger hun på, at Kopenhagen Furs adm. direktør, Torben Nielsen, allerede i 1990’erne (jeg tjekker også lige med KF) begyndte at interessere sig for Kina, der i mange år har været det klart største marked for danske minkskind.

»Derudover oplever jeg, at både foreningen, bestyrelsen og auktionshuset i Glostrup er til for os. Der er meget kort vej til toppen. Jeg kommer i auktionshuset to eller tre gange om året, og hvis jeg har ris eller ros, går jeg bare hen og snakker med en af de ansatte. Man føler sig aldrig som en fremmed. Det giver en fællesskabsfølelse, som er stærk,« siger Anette Gade.

Og som en afsluttende forklaring på dansk minkavls succes kredser hun endnu en gang om ordet kvalitet:

»Nogle gange kan en dårlig renhed i skindet betyde en forskel i skindpris på måske 30 til 40 kr. Det lyder måske ikke af så meget, men når man som jeg producerer 33.000 skind, er det altafgørende for, om økonomien bliver god eller dårlig,« siger Anette Gade.

»Derfor arbejder jeg konstant på at øge kvaliteten.«

Einar Bo Thomsen
Yes

Gade minkfarm

  • 6.300 tæver
  • Skind pr. år: 33.000
  • Typer: Brun, hvid, palomino, pearl og silver
  • 250 hektar bortforpagtet
  • Ansatte: 3

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments

En flittig, dygtig, pligtopfyldende og meget engageret medarbejder ville ikke blive fyret i en større dansk virksomhed, fordi der (måske) er blevet begået en mindre fodfejl. Her ville der højst blive tale om en irettesættelse, og med en fornuftig samtale ville alt falde på plads igen.

Det var med en vis undren jeg så, at De Konservative stemte ja for landbrugspakken og samtidig - sammen med rød blok - krævede, at ministeren, der serverede pakken, skulle fyres. I øvrigt en landbrugspakke som forskere og andre vise folk er uenige om rigtigheden af. Senest har forskere fra Københavns Universitet erkendt, at der har været fejl i beregningerne.

Handlingen fra De Konservative ligner en ren personforfølgelse og manglende forståelse for overhovedet at ville tale om problemstillingen eller søge frem til en forsoning. Selv den gode Søren Pape ville ikke sidde i samme stue som Eva Kjer Hansen – usmageligt.

Når vi ser tilbage på De Konservatives storhedstid med Poul Schlüter i spidsen, tror jeg næppe, at denne personforfølgelse havde fundet sted. Poul Schlüter var manden, der i en årrække med smidighed og samarbejdsvilje fik Folketinget til at fungere, og problemer blev løst med fornuftige og gode dialoger. Mindre fejltagelser blev klaret uden »halshugning«. Nu ser vi frem til, at »De Småborgerlige Konservative« efter dette forløb forhåbentlig ikke deltager i Folketinget efter næste valg. »De Konservatives evner for politik er ikke store«, som Børsens fornuftige chefredaktør, Anders Krab-Johansen, formulerede det i Deadline.

Landbrugsavisen.dk
Yes