Kvæg: Trump lægger op til historisk skattereform

Den amerikanske præsident, Donald Trump lægger op til historisk skattereform. Centralbanken, Fed, frygter ny boble.

Af Jens Scherning, analytiker Agrocura.

Trump fremlagde i går aftes sin plan omkring skattepolitikken. Det er en historisk forandring, hvis Trump bare lige kan cykle aftalen på plads. Selskabsskatteprocenten skal sænkes fra de nuværende 35% til 15%.

Desuden skal skatten for private forenkles, hvilket det også trænger til, idet mange private amerikanere har en revisor for at lave sin selvangivelse. Men det er lige et men, idet Trump ikke fortalte noget om finansieringen af planen, hvilket vil betyde, at det offentlige underskud bliver større.

Det er helt imod Republikanernes ønske. Desuden skal regeringen lige om lidt forhandle hævning af gældsloftet. USA ligger omkring en statsgæld på ca. 103-105% af BNP, et tal der i forvejen er stor. Yderligere har USA et stort betalingsbalanceunderskud, hvilket de har haft i ca. 40 år.

Aktierne er steget meget siden finanskrisen og det ligner en ny boble. Det samme gælder ejendomspriserne. Det er centralbanken, Fed opmærksom på dvs. bagsiden af medaljen omkring deres lave rente og pengepolitik.

For alt i verden vil Fed ikke have en ny boble som brister og dermed ødelægge det finansielle marked. Fed ser skeptisk på Trumps tiltag, som indtil videre ville puste endnu mere til prisboblerne. Derfor venter der nu også lange forhandlinger omkring udspillet af skattepolitikken og den endelige lovforslag ventes først fremlagt i starten af 2018.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.