Kvæg: Variabel rente er stadig mest attraktiv
Hos den europæiske centralbank svirrer rygterne om en rentestigning, blot er det uvist hvilken rente der skal hæves.

Af Jens Kornbeck, analytiker, Agrocura

Rygterne om, at ECB (den europæiske centralbank, red.) vil hæve renten før tilbagekøbsprogrammet udløber i slutningen af 2017, har siden centralbankmødet svirret i markedet.

Værd at bemærke er det, at der aldrig har været tale om hvilken rente der skal hæves.

Aktuelt er indlånsrenten (den rente medlemslandendes centralbanker får/skal betale ved at have pengene stående i ECB) på -0,4 procent og repo (styringsrenten) er på 0,0 procent.

At hæve repo-renten, og dermed de korte renter på nuværende tidspunkt, samtidig med at der bliver købt statsobligationer tilbage for 450 mia. kr. om måneden, stikker i to så forskellige retninger at det er helt utænkeligt. 

Dernæst stikker snakken om de stigende renter imod den retorik ECB meldte, da de forlængede tilbagekøbsprogrammet, og de på det tidspunkt sagde at repo renten ville være uændret i et godt stykke tid efter programmet er slut. Frygten for at kvæle det nuværende opsving er dermed for stor til at repo-renten hæves.

Mark: USA-jobrapport giver solidt rygstød til rentestigning Mark 13. marts · 10:02

Hvis der er en rente der bliver hævet, er det mest sandsynligt, at det er indlånsrenten.

Vi mener derfor, at man med ro i maven kan have variabel rente, da den vil være lav et godt stykke tid endnu.

Figur 1. Renteudvikling for ECB, 1999-2017

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.