»Danmark har verdens mest bæredygtige mælkeproduktion«

Livlig debat om rammerne og fremtiden på første regionsmøde.

Det første af ti regionsmøder i L&F Kvæg fik den bedst tænkelige start med Arlas udmelding samme morgen om 15 øre mere for mælken til november.

Peder Philipp, formand for L&F Kvæg, kunne da også indlede mødet hos Agri Nord i Aalborg med at fortælle de cirka 60 nordjyske fremmødte mælkeproducenter, at der formentlig var endnu en stigning i vente inden jul.

»Det ændrer ikke på, at der skal optimeres på driften hele tiden, og at forretningen konstant skal forbedres. Det har været én lang arbejdsdag at få sænket fremstillingsprisen 20-40 øre pr. kg mælk, men det er lykkedes. Her skal bl.a. lyde en tak til de mange mælkeproducenter, der har været villige til at stå frem i fagpressen med deres erfaringer og råd,« lød det fra kvægformanden.

Nye krav i vente

Forude venter dog en række nye udfordringer med forbrugerkrav, klimatilpasning, ny lovgivning og udmøntning af ’landbrugspakken’.

»Noget har vi allerede løst, andet er vi i gang med. Men der vil også være nogle, vi ikke kan løse, må vi erkende,« sagde Peder Philipp.

Men med udgangspunkt i bl.a. kvægbrugets egne strategiske mål for 2018 var Kvæg-formanden ganske klar i mælet: »Danmark har allerede verdens mest bæredygtige mælkeproduktion.«

Han gjorde det også klart, at L&F Kvægs kurs for det fremtidige politiske arbejde med at påvirke og udmønte krav og regler vil være at lade samfundsaccept, bæredygtighed og økonomi gå hånd i hånd.

Desuden skal Seges fremover bidrage med mere forskning. Bl.a. skal der nu evalueres på en række af de nye velfærdskrav.

Internt klima-slagsmål

Det nye slankere og skarpere Seges skal også sikre en bedre udmøntning af forskningen til konkrete driftsforbedringer ude i staldene. Endelig skal Seges reagere hurtigt på de konkrete udfordringer, som mælkeproducenter og rådgivere henvender sig med.

Mens et kommende fosforloft formentlig kun vil ramme meget få mælkeproducenter, og kravene til ammoniakreduktion forventes at kunne opfyldes alene gennem udskiftning af ældre stalde, ser det anderledes ud for CO2-reduktionen, som risikerer at blive et internt slagsmål mellem forskellige erhvervsgrupper og politikere om, hvor reduktionen kan ske bedst og billigst.

»Det er en stor trussel mod kvægbruget, som der skal arbejdes rigtig meget med i den kommende tid,« pointerede L&F Kvægs direktør Gitte Grønbæk.

5 2018-mål, som kvægbruget selv har sat

  1. Næsten i mål: Mælkeydelsen ligger med p.t. 10.473 kg EKM/årsko støt på kursen mod 11.000 EKM/årsko, og energiudnyttelsen er med 96 procent foran kvægbrugets eget 2018-mål på 95 procent. 
  2. Godt på vej: Nettotilvæksten på slagtekalvene, slagtekalve opfedet i Danmark, kalveeksporten, celletallet og kodødeligheden er også godt på vej mod opfyldelse af 2018-målene.
  3. Ekstra indsats: Udskiftningsprocenten skal falde fra de nuværende 41,1 procent til 32 
  4. Ekstra indsats: Antibiotikaforbruget skal reduceres med en tredjedel
  5. Ekstra indsats: Endelig er kalvedødeligheden med 8,1 procent for høj i forhold til 2018-målet på 5,5

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.