Øko-landmand frifundet for vanrøgt

Landmand var i byretten dømt efter det forkerte lovgrundlag, siger Vestre Landsret.

En økologisk landmand har nu fået Landsrettens ord for, at han behandlede sine dyr ordentligt.

Det skriver Thisted Dagblad.

Onsdag behandlede Vestre Landsret sagen hvor landmanden, 56 år og fra Sydthy, var anklaget for ikke at give dyrene nok tør plads at ligge på. Hvis det var malkekvæg.

Landmanden sagde, der var tale om kødkvæg af racen Hereford, men den pollede variant, mens kontrollørerne ikke mente, at de var racerene. Dermed skulle de have samme plads som malkekvæg, mente kontrollørerne.

"Jeg er rystet over, at det hele skulle til landsretten, før man kunne se, at der var dømt efter forkerte paragraffer, siger landmandens advokat, Lauge Fastrup, til Thisted Dagblad.

Ifølge Thisted Dagblad havde kontrolløren ikke opmålt areal og undersøgt dyrenes vægt, og dermed var det ikke muligt at undersøge, om reglerne for kødkvæg var overholdt.

Emneord økologi, kødkvæg, husdyravl

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.