Økologer: Hjælp os med at undgå brandbæger til dyrene
Økologisk Landsforening appellerer om hjælp til at undgå spredning af giftig brandbæger på marker og ubenyttede arealer, da økologer ikke kan sprøjte sig ud af problemet.

Økologiske landmænd er vant til acceptere en vis mængde ukrudt, men nogle arter vil de absolut helst være foruden. Det gælder blandt andet engbrandbæger og vårbrandbæger på bedrifter med husdyr.

Det understreger Økologisk Landsforening i et opråb, hvor man appellerer til alle, der har giftig brandbæger på marker og ubenyttede arealer, om at hjælpe med at begrænse den, fordi økologer ikke kan sprøjte sig ud af problemet.

Græssende dyr risikerer nemlig sygdom og en pinefuld død, hvis de æder den giftige brandbæger, der lige nu står meterhøj med gule blomsterstande overalt i landskabet. 

Giftige for husdyr på græs

Mange hestefolk kender engbrandbæger og vårbrandbæger og ved, at de er giftige, og der er konstateret flere dødsfald blandt heste. Men de er også giftige for andre husdyr på græs som kvæg, får og svin, og kan føre til pinefulde lidelser.

Giften fra brandbæger giver varige leverskader og bevirker, at galdevejene blokeres. Der kan også opstå skader på lungevæv, i hjertet, tarmkanalen og nyrerne. Det kan ende med en smertefuld død.

Så længe planten står frisk på marken, smager den bittert, og dyrene er gode til at undgå den, men kommer den med i hø eller ensilage, kan de ikke sortere den fra.

Man kan derfor ikke løse problemet blot ved at afpudse marken og lade det afslåede materiale ligge, da man så risikerer, at dyrene æder de tørre planter. 

Livsfarlig plante dukker op flere og flere stederKvæg Torsdag 4. august 2016 · 07:33

Hjælp med at standse brandbægerne

Konsulenter i ØkologiRådgivning Danmark appellerer nu til alle, der har giftig brandbæger på marker og ubenyttede arealer, om at hjælpe med at begrænse den. 
 
"Vi kan ikke stoppe udbredelsen af brandbæger på egen hånd. Vi har brug for hjælp i kampen fra andre landmænd og fra kommuner og borgere," siger planterådgiver Anne Eriksen.
 
"Lige nu står de i fuldt flor på brakmarker, i grøftekanter og på flerårige græsmarker, så det er let at se, at der er brug for gøre noget," tilføjer hun.

Flere muligheder for at sætte ind

Man kan gøre en indsats på flere fronter.

På ubenyttede arealer kan man slå planterne af, inden de kaster frø. Slår man her i august, anbefaler Anne Eriksen, at man fjerner det afslåede materiale og fx komposterer det, da frøene stadig kan eftermodne og spredes, selv om planten er slået af.
 
På dyrkede arealer skal man etablere sine græsmarker omhyggeligt og med så tæt et plantedække, at brandbæger-frøene har svært ved at få plads.

Det kan du gøre

• Slå brakmarker, grøftekanter og andre naturarealer ved begyndende blomstring i maj-juni (vårbrandbæger) eller juli-august (engbrandbæger). Dermed stoppes frøspredningen til græsmarkerne.

• Etabler græsmarker, så der hurtigt er et tæt plantedække. Dermed får brandbæger konkurrence og har dårligere betingelser for fremspiring.

• Brug en frøblanding med hvidkløver til brakmarker på lettere jordtyper. Det giver bedre græsdække og dermed bedre konkurrenceevne.

Faktaboks

Fakta om forgiftning

Kvæg: Her ses diarré, fremfalden endetarm, udmattelse, uklarhed, lysfølsomhed og unormal opførsel.

Heste: Hesten går hvileløst omkring, usikker gang, sløvhed, presser hovedet mod væggen, blindhed, udspilet bug, væskeansamlinger, vægttab og gule slimhinder. Forløbet er ofte kronisk over flere måneder, og ofte dør hesten eller må aflives. Ved en akut forgiftning går hesten i chok, sveder, puster, ryster og får usikker gang og manglende orienteringsevne. Der skal omgående tilkaldes dyrlæge.

Får og geder: Forgiftning ses ved, at dyrene mister appetitten og huldet. De får for¬stoppelse og trækninger, ofte i en sådan grad, at endetarmen krænges ud. De tåler dog mere brandbæger end andre husdyr.

Drægtige søer på friland: I mindst ét tilfælde mistanke om forgiftning med engbrandbæger, men symptomerne er endnu ikke velbeskrevet. Landmanden kunne her konstatere, at søerne faktisk åd den friske plante.

Kilde: Økologisk Landsforening

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.