225 mælkeproducenter i USA får fyreseddel

Uafhængige leverandører afskediges på grund af ubalance mellem udbud og efterspørgsel.

Omkring 225 uafhængige mælkeproducenter i en række stater i det midt/østlige USA har af DFA (Dairy Farmers of America) Dairy Marketing Services (DMS) fået besked om, at de senest den 30. november skal have fundet en ny aftager af deres mælk. Det skriver Dairy Industry Newsletter.

Opsigelsen rammer producenter i Ohio, Indiana, Pennsylvania, New York, West Virginia og Kentucky, der tilsammen leverer ca. 10 pct. af den mælk, som markedsføres af DMS i regionen.

Meddelelsen kommer efter et lignende tiltag i den nordøstlige del af landet i marts, der ramte 900 uafhængige producenter.

Ifølge DMS har vækst i mælkeforsyningen i regionen og faldende forbrugerefterspørgsel efter drikkemælksprodukter udløst en ubalance mellem udbud og efterspørgsel, især i det østlige USA.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.