70 pct. af danskerne bekymrer sig om dyrevelfærd

70 pct. af danske forbrugere bekymrer sig om dyrevelfærdsaspekter, viser en ny undersøgelse. Danskerne lægger menneskelige værdier i dyrevelfærd, lyder en analyse fra Coop og Dyreetisk Råd.

Kan dyrene bevæge sig frit. Kan de nemt få mad og vand. Har de gode pladsforhold og adgang til udearealer? Kort sagt: Kan dyrene udleve deres naturlige adfærd?

Dyrevelfærdsspørgsmål som disse interesserer i stigende grad danske forbrugere, viser en undersøgelse fra TNS Gallup lavet for Landbrug & Fødevarer.

70 pct. af danskerne tænker af og til eller en hel del over dyrevelfærd, og karakteriserer deres indstilling som lidt eller generelt bekymrede, mens under en tredjedel, 29 pct. af danskerne, ikke tænker specielt meget over dyrevelfærd. Det skriver foodculture.dk.

”Der er sket et skred de senere år, som formentlig har haft stor betydning for hele udviklingen. Dels er detailhandlen begyndt at sætte fokus på dyrevelfærd, dels er der et fokus på dyrevelfærd ude blandt landmændene, hvilket ikke mindst skyldes at medierne har taget snakken op,” siger Marianne Gregersen, forbrugerøkonom i Landbrug & Fødevarer.

Flere danskere vil gerne gøre en forskel igennem indkøb

Hun peger på at flere og flere danskere føler, at de gerne vil gøre en forskel igennem deres indkøb.
”Der er generelt en tendens til, at folk handler mere ansvarligt, og vi har for eksempel i nyere undersøgelser blandt first movers set, at de sætter spørgsmålstegn ved, hvis prisen på kød er meget lav, for hvem har så betalt prisen. Dyret? Landmanden?”

Undersøgelsen viser også, at dyrevelfærd ikke blot fylder i tankerne hos forbrugerne, det har også overhalet andre indkøbsparametre hos danskerne de senere år.

11 pct. af de danske forbrugere peger på dyrevelfærd, som det parameter, der har størst betydning for hvilke fødevarer de vælger, og den andel er steget støt – fra 3 pct. i 2011 til 6 pct. i 2012 og 11 pct. allerede i 2013, som niveauet altså stadig ligger på.

”Det er yderst interessant, at de bløde værdier som økologi og dyrevelfærd er kommet til at betyde så meget for danskerne og med den hastighed, vi ser. De seneste år har det jo især været discount og tilbudsjægere, der har defineret danskernes indkøbsvaner. At prisen nu får en mindre betydning er glædeligt,” siger Marianne Gregersen.

Også andre lande er med på danskerbølgen

Tendensen med at gå højt op i dyrevelfærd er, ifølge Bengt Holst, formand for Dyreetisk Råd, ikke kun forbeholdt Danmark.

”Det er en tendens, man også ser i andre lande som England, Tyskland og Holland, men også i andre lande i den vestlige del af verden, hvor der er kommet klart mere fokus på det.”

Han understreger, at undersøgelser som disse altid skal tages med et gran salt, fordi en ting er, hvad folk svarer i en undersøgelse, noget helt andet er, hvad folk gør, når de står ved køledisken, hvor de måske alligevel vælger en billigere løsning, fordi det alligevel bliver for dyrt at vælge produktet, der har taget større hensyn til dyrevelfærd.

Men derfor er tendensen alligevel interessant, mener han.

”Uanset om pris eller andet i sidste ende spænder ben, er det jo interessant at folk i alt fald ønsker mere dyrevelfærd. Og vi ved også at forbrugerne netop går op i, om dyrene har levet et liv, der kommer så tæt som muligt på naturlige kår, eller ej. Lidt ligesom undersøgelsen her når frem til,” siger Bengt Holst.

Naturlighed og dyrevelfærd går ikke nødvendigvis hånd i hånd

Selv om forbrugerne ser naturlige kår som et klart parameter for dyrevelfærd er det dog ikke nødvendigvis tilfældet.

”Naturlighed og dyrevelfærd går ikke nødvendigvis hånd i hånd. F.eks. er der en højere dødelighed blandt økologiske høns end i den konventionelle brug. Og selv om høj dødelighed i sig selv ikke er ensbetydende med dårlig velfærd, så kan der være en sammenhæng,” siger Bengt Holst og præciserer:

”Hvis dødeligheden nu skyldes parasitter, som de fleste konventionelt holdte høns slipper for, så kan der være tale om dårligere velfærd i en periode, hvor parasitbelastningen har været stor. På den måde er det ikke sort hvidt. Men alt andet lige så må naturlighed og dermed større udfoldelsesmuligheder nu alligevel veje tungt i den sammenhæng.”

Holst: Svært at se på indpakningen, hvordan et dyr har haft det

I den forbindelse overrasker det ham ikke, at mange forbrugere vælger økologi eller ser meget positivt på et dyrevelfærdsmærke, der kan hjælpe på vej.

”Det er svært at se, hvordan et dyr har haft det, når man står med en udskæring i en plasticpose, så en eller anden form for mærkning, er der nødt til at være, og der er det oplagt for forbrugerne at stole på officielle mærkninger, hvor man måske ikke kender detaljerne, men sætter sin lidt til at fagfolk har taget højde for dyrevelfærd,” siger Bengt Holst.

Coop: Danskere ser dyrevelfærd ud fra et menneskeligt perspektiv

Netop et statsautoriseret dyrevelfærdsmærke for fersk svinekød rammer ifølge Fødevarestyrelsen danske hylder fra sommeren 2017, men også Coop lancerer et mærke, som udover gris også dækker andre dyrearter i køledisken, idet de ikke mener, at regeringens mærke stiller tilpas skrappe kriterier til dyrevelfærd.

Uanset om det ene eller det andet mærke er bedst er Signe Frese, CSR-chef i Coop, dog helt på linje med Bengt Holst, når det handler om at beskrive, hvordan danskerne ser dyrevelfærd.

”Danskerne betragter det meget ligesom dyrevelfærd for mennesker. Forestil dig en børnehave, hvor man skulle vælge imellem at placere sine børn et sted med lav dødelighed og sygdomme på den ene side eller en, hvor der er naturlig udfoldelse på den anden side.

De fleste ville jo vælge den med naturlig udfoldelse, for det andet er noget vi helst ikke vil tænke på og, som vi har en forventning om der allerede er taget hånd om. Man vil naturligvis være interesseret i en overlevelsesprocent, men det med at adgang til det fri og naturlig adfærd vægter tungere,” siger Signe Frese.

Danskerne tænker mest over dyrevelfærd ved æg

Af TNS Gallups undersøgelse for Landbrug & Fødevarer ses, at mens 63 pct. af forbrugerne ”i meget høj grad” tænker over dyrevelfærd, når de vælger æg, er tallet kun 34 pct. for oksekød og 33. pct. for kalvekød. Det overrasker ikke Signe Frese.

”Vi kan sagtens genkende det billede. Forbrugerne har generelt større fokus på dyrevelfærd, når det gælder æg. Det skyldes nok, at der både har været meget debat om buræg, men også at her har forbrugerne haft reelle valgmuligheder,” siger Signe Frese.

Grisekød ligger omvendt noget lavere på listen. 36 pct. af forbrugerne har i høj eller meget høj grad dyrevelfærd med i overvejelserne, når de køber grisekød.

”At grisekød ikke ligger højere på listen, tror jeg skyldes den relativt høje prisforskel imellem konventionelt og økologisk, men det er omvendt også meget positivt at der trods alt er mere end en 1/3 del af forbrugerne der går op i dyrevelfærd når de vælger svinekød,” siger Signe Frese til foodculture.dk.

Coop: Dyrevelfærd i fokus ved hver femte solgte pakke grisekød

I øjeblikket er næsten 20 pct. af det grisekød, Coop sælger, økologisk, fra friland eller fra en af specialgriseproduktioner, der alle går op i dyrevelfærd.

Og Signe Frese spår, at det vil stige i de kommende år, ligesom hun, baseret på Coops egne analyser og salgstal, er fast overbevist om, at det ikke kun er et lille segment af danskerne, der er interesserede i dyrevelfærd. Interessen er spredt bredt ud over befolkningen, hvilket også blev understreget, da Coop annoncerede at buræg bliver udfaset fra alle Coops butikker, hvorefter mange forbrugere ifølge Signe Frese kvitterede positivt for beslutningen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.