82 landmænd er med: Nu bygges 12.000 m2 stort biogasanlæg

82 danske landmænd åbner i samarbejde med E.ON snart helt nyt biogasanlæg tæt ved Vejle.

”Må micro-organismerne være med jer!”

Sådan lød det fra en af talerne til rejsegildet i går for alle partnere og entreprenører på Sønderjysk Biogas, som siden april 2015 har arbejdet hårdt på at bygge et af verdens største biogasanlæg i Bevtoft, tæt på Vojens, i Danmark. 

De to partnere bag projektet er energiselskabet E.ON og en stor gruppe sønderjyske landmænd. 

"Både tidsplan og budget følges, så der er stor tilfredshed med hele forløbet, og vi kan næsten ikke vente med at se anlægget i drift og få biogassen ud på gasnettet og ud til danskerne, hvor det skal gøre gavn og bidrage til den grønne omstilling", lød det fra bestyrelsesformand for Sønderjysk Biogas og direktør for E.ON Danmark, Tore Harritshøj.

82 landmænd med i samarbejdet

Anlægget der koster 250 millioner kroner går ifølge planen i drift i løbet af sommeren og den officielle indvielse af Sønderjysk Biogas vil finde sted til september. 

I øjeblikket er der ekstra travlt på byggepladsen. Cirka 100 håndværkere arbejder dagligt på byggepladsen, der strækker sig over 12.000 m2 og allerede har 17 tanke. Det fylder godt i landskabet.

Sønderjysk Biogas er et partnerskab mellem E.ON og en leverandørforening bestående af 82 landmænd i selskabet SBI (Sønderjysk Biogas Invest). Samme landmænd leverer gylle og biomasse til anlægget, der kan håndtere op til 600.000 tons biomasse årligt, som omdannes til opgraderet biogas, også kaldet biometan. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.