Advarsel mod optimistisk mælkekvote-prognose

Hvor meget kan mælkeproducenterne lette på speederen?

Det spørgsmål har en del haft forskellige holdninger til de seneste dage, efter Jysk Landbrugsrådgivning i deres prognose sigtede mod 104 procent i straffri udnyttelse af mælkekvoten.

LandboNord er mere konservative i deres udmelding end deres søster-forening mod syd. De vurderer, at landmændene kan producere 101-102 procent af kvoten uden strafbøden på 2,07 kr. pr. liter mælk.

"Det er alt for risikofyldt. Det er vigtigt at få meldt ud, at der er andre, der har en anden opfattelse. Der er mange, der har ringet og mailet til os. Så det har stor bevågenhed," siger Holger Nørby Jensen, kvægrådgiver hos LandboNord.

Mælkeudvalget: Eget ansvar

Også Danske Mejeriers Mælkeudvalg har i dag følt sig nødsaget til at komme med en udmelding. De siger ikke direkte, at Jysk Landbrugsrådgivnings udmelding er forkert - men at den er usikker.

"Prognosen fra Jysk Landbrugsrådgivning hviler på nogle forudsætninger. Det forudsættes således umiddelbart, at indvejningen er 388.000 kg mindre pr. dag end forrige år i resten af kvoteåret. Endvidere forudsættes det, at fedtreguleringen ændrer sig fra -126,3 mio. kg til -151,9 mio. kg. Det medfører i følge prognosen, at den samlede overskudsafgift i forhold til sidste år vil ændre sig fra 101,3 mio. kg til 78,5 mio. kg ved kvoteårets afslutning," skriver Mælkeudvalget.

Herefter fortsætter de:

"Til prognosen fra Jysk Landbrugsrådgivning skal Mælkeudvalget bemærke, at ingen med sikkerhed kan vide om disse forudsætninger holder. Det er derfor altid op til den enkelte mælkeproducent og rådgiver at vurdere udviklingen i mælkeindvejningen," skriver Mælkeudvalget.

Med andre ord, så er spørgsmålet, om mælkeproducenterne kan nå at skrue op for produktionen - selvom de måske fra slut-efteråret til nu har skruet ned.

Netop forudsætningerne for Jysk Landbrugsrådgivnings prognose tror LandboNords kvægrådgivning ikke på.

"Mange kan sagtens nå at skubbe rundt på nogle ting, så de kan levere ekstra mælk," siger Holger Nørby Jensen.

Landmændene kan eksempelvis undlade at golde deres køer eller stoppe med at fodre kalvene med mælk, pointerer han.

En del landmænd vil endvidere frem mod kvoteårets afslutning have planlagt at øge deres produktion, så de er klar til at producere optimalt, når kvoterne gives fri, lyder argumentet fra LandboNord.

Desuden afhænger den straffrie kvote af, om andre mælkeproducenter ikke opfylder deres kvote fuldt ud. Her vil en en del landmænd, som måske opfylder 97 procent af kvoten, frem mod kvoteårets slutning i april forsøge at nå de 100 procent, siger Holger Nørby Jensen.

"Der er en voldsom usikkerhed," påpeger Holger Nørby Jensen.